http://epn.dk[...]
Omstridt e-handelsplads solgt
Af KRISTIAN HANSEN, Computerworld
Offentliggjort 04.01.10 kl. 16:48
Den omstridte e-handelsplads Getmore.dk er blevet solgt. "Vi starter på en frisk og satser internationalt," lyder det.
Relaterede artikler
Politiet ransager webbutikken Getmore
Getmore: To anmeldelser for snyd på én uge
Nok en it-butik dropper e-mærket
Se alle >>
Den omstridte e-handelsplads Getmore.dk, der tidligere har været meget støj omkring, er blevet solgt.
Den ny ejer hedder Adeel Younas, mens gamle folk som direktør Kaiser Raja er ude.
Ny administrerende direktør bliver Steen Mortensen, som tidligere var kommerciel direktør.
"Vi starter på en frisk og får kapital ind til at satse internationalt," siger han.
Ingen støj
Vil det sige, at vi ikke vil se mere støj omkring Getmore fremover?
"Ja, jeg kan ikke se, hvad det skulle være," siger direktøren.
Hvordan vil de nuværende kunder stå i forhold til overtagelsen?
"Det vil blive ført videre som hidtil."
Steen Mortensen oplyser, at han ikke ved, hvordan den gamle ejer og nye ejer har fundet hinanden.
Han understreger dog, at de gamle ejere ikke bliver at finde i bestyrelsen eller i en tilsvarende tilknytning til selskabet.
Steen Mortensen ønsker ikke at oplyse salgsprisen.
Ransaget af politiet
Iværksætteren Adeel Younas oplyser i en pressemeddelelse, at han ser et internationalt potentiale i selskabet.
Og han overvejer at sælge rejser via Getmores platform.
I meddelelsen understreger han, at kunderne allerede er glade for Getmore.
En vurdering, der næppe gælder alle kunder.
Getmore har været ransaget af politiet og blev meldt til Forbrugerombudsmanden for at fuske med prissammenligninger og anmeldelser.
--