Jeg ved godt, at der er 117 tråde med "hvad skal jeg købe". Men sagen her er lidt anderledes, fordi det skal være micro-ATX.
Min bror skal have ny indmad i sin computer, og det er for længe siden, jeg har fulgt med, så jeg ved ikke, hvad der er smartest at købe.
Han har nok 3-4000 at bruge, og han skal have bundkort, CPU, RAM, grafikkort og ikke mindst ny PSU. Og det hele skal altså mases ind i et micro-ATX kabinet, som han elsker. Optisk drev og lagerharddisk kan han genbruge, men jeg vil prøve at overtale ham til også at købe en SSD - men hvis det ikke kan rummes i budgettet, må det komme som en fremtidig opgradering.
Det behøver selvsagt ikke være highend eller noget. Det skal være rimelig lydsvagt, og der er ikke plads til et kæmpe grafikkort, og det skal bare være et grafikkort, som kan køre de fleste nuværende spil i medium kvalitet. Altså helst et low-end grafikkort, som ikke er helt håbløst, men som ikke har en stor larmende blæser.
Anyway, jeg har mest brug for hjælp til at finde bundkort, CPU, RAM og PSU. Tomshardware har jo en fin månedlig "bang-for-your-buck" guide til grafikkort, så det skal jeg nok finde ud af. Det er ligegyldigt, om CPU er AMD eller Intel. Og dualcore er også fint nok til ham - så meget multitasking laver han heller ikke. Det er mest spil, plus selvfølgelig alt det "almindelige"...
--