AMD Athlon64 3200+ og 2 Athlon64 Motherboards

Page 3 : AMD Athlon64 3200+ og 2 Athlon64 Motherboards

Efter lang tids stor ustabilitet her på siden ser det endeligt ud til at det er overstået og det er derfor en fornøjelse at kunne præsentere en test af AMD´s Athlon64 processor, Vi har fået en Athlon64 3200+ til test, samt 2 bundkort udstyret med chipset fra VIA, og ”the dark horse” Ali. Inter-data har været så venlig at fremsende en Athlon64 3200+ (2000 Mhz) til test, udover processoren fik vi også tilsendt et MSI motherboard med navnet MSI K8T NEO, dette motherboard benytter sig af VIA`s chipset VIA K8T800 chipset. Fra Ali modtog vi et reference motherboard som benytter sig af deres chipset til AMD´s K8 platform, chipsettet består af de 2 enheder: M1687 og M1563.

Da maskinen bootede op stod der til min overraskelse 3400+, og jeg begyndte at håbe lidt på at vi havde fået tilsendt en forkert version, men ak nej ;-) Årsagen var af den simple grund at AMD fornyelig har opdateret deres rating værdier for Athlon64 og 3400+ er i det nye rating system blevet degraderet til 3200+.

Herunder følger 2 billeder af processoren, det var de bedste billeder ud af 121 billeder, skal hilse og sige det ikke er nemt at tage billeder af en processor.





Processoren
Athlon 64 er en del af AMD´s 8 generation processorer, Athlon 64 er den der sigter på den relative billige ende af desktop marked, for processorens pris er stadigvæk ret pebret sammenlignet med de tidligere 7 generation modeller fra AMD, såsom Barton der stadigvæk er en rimelig Processor. Men hvis vi kigger på de modeller der er ude nu som er bygget på den 8. generation arkitektur så er Athlon 64 i den billige ende, til lidt mere ”hardcore” brugere finder vi Athlon 64 FX som sigter efter highend desktop/workstation brugerne. Den dyreste af AMD´s 8.generation processor er Opteron, som blev udgivet allerede i April, og som er blevet ganske populær fordi den byder på imponerende hastighed til billige penge i serverområdet.

Det AMD har lagt vægt på som den mest vigtige nyhed med deres 8. generation af processorer er den teknologi der hedder AMD64 (tidligere gik denne teknologi under det lidt mere forklarende og folkekære navn x86-64). Ideen bag AMD64 er at AMD har taget det nuværende x86-32 ISA (det langt de fleste moderne desktop processor anvender, x86-32 ISA´et benyttes i fx Pentium4, Athlon XP) og udvidet det så der kan behandles 64-bit kode, og derfor fik det først navnet x86-64. Ideen med at udvide det eksisterende x86-32 ISA var at man derved kunne opnå bagud kompatibel afvikling uden ydelses tab. Dvs at 16-bit og 32-bit kode kan behandles uden hastighedsnedgang som man ellers oplever med rene 64 bit processorer. På en normal 64-bit processorer (Itanium og andre lignende) skal processoren foretage en såkaldt morphing af koden, det betyder at man bruger en del processor kraft, og man får dermed en ydelsesnedgang. Dette betyder på ”normal” dansk at AMD´s 8. generation af processorer uden problemer/ydelsesnedgang vil kunne afvikle alle de programmer og spil vi har i dag. Men når de forskellige programmer kommer i versioner der er opdateret til AMD64 så vil AMD´s Athlon64 processer også kun afvikle det, og der er en del hastighedsforøgelse at hente i programmer der er konverteret til AMD64 kode. Jeg vil igen understrege at man på ingen måde skal have fat i alt muligt nyt software når man har investeret i en af AMD´s processorer der bygger på Hammer arkitekturen, AMD´s processorer bygget på Hammer arkitekturen vil kunne kører alle de programmer du kan kører nu på din nuværende computer.

Udover ovenstående ting, så byder AMD´s Athlon64 også på en pipeline af 12 trin, hvorimod AMD´s forrige generation af processorer, Athlon´en, havde en 10 trins pipeline. At man øger antallet af trin på pipelinen er normalt forbundet med at man ønsker at øge clockfrekvensen på en processor. Hvis man kigger på Intel´s Pentium4 så har den en pipeline på ikke mindre end 20 trin. At udvide antallet af trin på en pipeline er ikke helt problemfrit, da når man udvider antallet af trin også må sørge for at man for forbedret processorens Branch Prediction. Branch Prediction er en enhed der ”gætter” sig frem til resultater som processoren så kan beregne på, i langt de fleste tilfælde er Branchen rigtig, men hvis den er forkert, så bliver man nødt til at ”flushe” hele pipelinen, da processoren jo har beregnet på forkerter tal og det siger sig selv at jo længere en pipeline er jo længere tager den at fylde ud igen, og jo flere beregninger mistes der derved.

Størrelsen af L2 cachen er også blevet udvidet til 1MB, dette gør at ”risikoen” for at skulle hente data fra det relative langsomme RAM-lager er reduceret. Derudover så har AMD valgt at integrere memory controlleren på processoren, for at opnå en lavere latency til RAM´ene. En anden ændring som mange nok også er ret glade for, inklusiv mig selv er, at AMD igen har valgt at benytte sig af en såkaldt Heatspreader. At man ifølge AMD kan få spredt varmen bedre er nok ikke det der får folk til at være begejstret, men derimod udsigten til at risikoen for at smadre sin nye indkøbte processors kerne er næsten forsvindende lille.

Hvis man ønsker at læse en lidt mere dybdegående forklaring af AMD´s nyeste generation af processor, så vil jeg foreslå at man kigger forbi den artikel jeg tidligere har skrevet om emnet, artiklen: ”AMD´s Hammer arkitektur” kan du læse her: AMD Hammer arkitektur .

Når man skal investere i en køler til en Athlon64 skal man være godt på mærkerne. Det man skal være opmærksom på er at man sørger for der medfølger et såkaldt backpanel, dette backpanel skal sørge for at fordele presset på motherboardet, omkring soklen, når køleren fastgøres. Der sælges nemlig et par kølere uden dette backpanel, og det er ganske nødvendigt at man anvender det. Der findes dog også motherboards der har denne backpanel monteret fra producentens side, og det gør at prisen for en køler er en lille smule billigere.
Et billede af pladen kan ses her, hvor det er motherboardets bagside der er afbilledet, pladen fordeler det tryk der kommer på motherboardet når køleren fastgøres.



Den side der vender op mod motherboardets har en pap-plade øverst, så der ikke opstår nogle forbindelser pga. backpanelet.
Hvis denne plade ikke benyttes, og man anvender bare en møtrik eller lign så ender man med et ret bøjet motherboard når man har monteret køleren, og tro mig det bliver virkelig bøjet. Hvis man derefter forsøger at montere sådan et bøjet motherboard i sit kabinet, så bliver motherboardet delt i 2.