Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 næste »

Gå til:

Gigabyte Radeon RX 6500XT GAMING OC 4G

Af Thomas Eriksen | 29-06-2022 | 14376 visninger | 6 kommentarer

Testresultater

Da dette er et mainstream kort har jeg valgt at afvige lidt fra vores normale test platform med 12 generations I9 og DDR 5 RAM. I stedet har jeg valgt min egen personlige maskine, som er udstyret med AMD Ryzen 5800x med 32 GB RAM. Det er stadig lidt over hvad et midrange system normalt er udstyret med, men vi ved at 5600X yder ca det samme som min 5800X og det samme gør sig gældende for mængden af RAM, det påvirker ikke direkte ydelsen. Derfor er det min vurdering at det er en god repræsentant for et nyere midrange gaming setup.

Jeg har samtidig valgt at teste op imod en række andre grafikkort, jeg ville gerne have haft et par stykker mere, men i disse tider har man ikke bare en masse grafikkort liggende. Jeg har dog stadig lidt som gør mig istand til at konkludere. Sammenligningen er lavet på 1070Ti, 1650 super og 3070

Shadow of the Tomb Raider

Spillet er testet på highest settings  






Som jeg startede med at gætte på i introduktionen, så er Gigabyte Radeon RX 6500XT GAMING OC 4G ikke bygget til at spille i 2560*1440. Så at det falder bag Geforce RTX 3050 er ikke nogen overraskelse. Men jeg havde ikke forudset at det også ville få baghjul af et GTX 1650. 

I 1980*1080 går det ikke meget anderledes og det ligger stadig på en delt sidsteplads. men med en score på 64 fps er spillet helt spilbart og det er jo det der betyder noget. 

Horizon Zero Dawn 

Spillet er testet på ultimate quality 





I Horizon Zero Dawn falder Gigabyte Radeon RX 6500XT GAMING OC 4G ikke helt så meget igennem som det gjorde i Tomb raider for i 1080P er det "kun" omkring 20% efter 3050 kortene og med en gennemsnitlig score på 58 fps så kan spillet fint spilles. I 1440P falder det lige langt nok ned men i en snæver vending kunne det nok spilles. 

F1 2020

Spillet er testet med alle settings på højeste niveau, TAA på Australien med clear skyes og 3 omgange. 





Billedet fra Trom Raider gentager sig i F1 2020 1080P kan man sagtens få en god spil oplevelse med dette kort. Men i 1440p er billedet et lidt andet, for F1 2020 er glad for mange FPS for at få en flydende oplevelse så derfor føles 67 FPS som værende i underkanten hvorfor man må sige at enten skal opløsningen eller kvaliteten sættes lidt ned. 


Watch Dogs Legion

Spillet er testet med den indbyggede benchmark motor og udført med very high settings. 







Af de kort jeg har testet i Watch Dogs Legion er Radeon RX6500 XT det absolut langsomste jeg har prøvet. Selv i 1920*1080 er Very high setting ikke rigtigt spilbart. Hvis du vil have en behagelig spil oplevelse er du nød til at skrue ned for grafik settings og dermed ofrer du billedkvalitet for at i det mindste kunne spille spillet. Det er meget skuffende for selvom Watch Dogs Legion er en premium titel, som typisk kræver det helt store af grafikkortet, så ville jeg forvente at at grafikkort lanceret over et år efter spillet kom på markedet kunne klare det i 1080P


Assasins Creed Valhala

Spillet er testet med den indbyggede benchmark motor og udført med ultra high settings. Spillet har en setting med adaptive quality og den skal man være opmærksom på at slå fra. For ellers kan man ikke stole på test resultaterne. Jeg har derfor været nød til at teste flere kort igen for at få troværdige resultater. 






Assasins Creed var et interessant spil at teste. For kigger vi på gennemsnittet så ligger det på niveau med de andre kort jeg har testet. i 1080p er gennemsnittet spilbart men når vi kigger på laveste fps på 18 så vil det ikke opleves nær så flydende som gennemsnittet antyder. Jeg mistænker at det er de 4 GB RAM der driller her og at det simpelthen ikke er nok til at kunne have alle textures mv i hukommelsen. 

Det samme billede gentager sig 100% i 1440p, så der er kun en konklusion hvis du skal spille  Assasins Creed Valhala på dette kort er du nød til at skrue ned for grafik indstillingerne. 

FarCry 6

Spillet er testet med den indbyggede benchmark motor og udført med ultra high settings






Gigabyte Radeon RX 6500XT GAMING OC 4G klarer sig i 1080P lidt som forventet, det er lidt efter 3050 serien men med en framerate der er rimeligt acceptabel. Ikke helt 60 fps men et fint bundniveau gør at man godt kan spille spillet.

Anderledes ser det ud når vi kommer til 1440P Her falder ydelsen helt i bund og det er næsten som at se på at diasshow 


Horizon Zero Dawn DLSS/FidelityFX

Da du måske husker fra 3050 testene testede vi med DLSS slået til for at se hvad man kan trække ud af kortet ved at slå det til. AMD har ikke de samme funktioner som RTX kortene men de har deres egen variant, FidelityFX. Jeg har ikke sammenlignet de 2 ved siden af hinanden men umiddelbart virker kvaliteten mellem de 2 teknologier at være rimeligt sammenlignelige. 

Her i vores test har vi fokuseret på DLSS / FidelityFX da det er det der er absolut mest interessant i en test af et lov-midrange grafikkort som dette. Vi har valgt at teste forskellen i Horizon Zero Dawn i 2560x1440, vi har samtidig valgt at sammenligne både quality og performance, da det giver et godt billede af hvor meget man kan ofre. 




Resultatet er faktisk helt acceptabelt At slå FidelityFX til svarer i ydelse til at gå ned i 1080P opløsningen og hullet op til 3050 lukkes en anelse. 



I Performance ser det endnu bedre ud når vi kigger på gennemsnittet, men det lader til at komme på bekostning af laveste fps. For den falder til 13 fps og vi taler ikke bare om at jeg har kørt testen en gang. Jeg har kørt den mindst 5 gange resultatet svingede fra 5 til 19 fps som mindste. Det er på ingen måde spilbart så jeg kan ikke anbefale at slå FidelityFX til i performance mode.