Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 næste »

Gå til:

Gigabyte Radeon RX 6500XT GAMING OC 4G

Af Thomas Eriksen | 29-06-2022 | 14375 visninger | 6 kommentarer

Kortet



Gigabyte Radeon RX 6500XT GAMING OC 4G et rigtigt stilrent kort, lige som det 3050 kort vi kiggede på tidligere på året, er det udstyret med 3 pænt store blæsere og en køler der er noget længere end selve det PCB som udgør hjertet af dette kort. De 3 store blæsere på kortet kører ikke alle sammen samme retning. Dette skulle give mindre turbulens og dermed bedre airflow og køling.  Jeg har derfor gode forventninger til at kølingen er i top på kortet med lavt støjniveau til følge. Kortet tilsluttes med et enkelt 6 pins PCIE strømstik

På bagsiden af kortet finder vi bagplade i plastik, den tjener dermed ikke noget praktisk formål i forhold til køling af kortet. Det ser dog pænt ud og som du kan se på billedet er teksten printet så det kan ses på den rigtige måde når kortet er monteret i computeren. Det er en fin detalje.

 


En ting der virkeligt springer i øjnene når du kigger på billedet ovenfor er at der kun er 2 porte på grafikkortet. Vi har nu i et årti været vant til at der er rigeligt med porte og vælge imellem så at se et kort med kun en HDMI og en DP port er mildest talt chokerende. Desværre er det igen chipsettet der sætter begrænsninger for da det i bund og grund er et chipset til bærbare computere så understøtter det ikke mere end 2 skærme. 

Støj i brug.

Jeg har altid været irriteret på støj fra computere og derfor er min maskine generelt meget støjsvag. Selv med siderne af er der ikke meget støj fra maskinen, så det er nemt for mig at høre hvis der er ekstra støj fra grafikkortet.

Helt som forventet er der ikke noget at høre fra kortet når jeg bare sidder og arbejder på computeren som nu hvor jeg skriver artiklen. Selvom jeg har mit kabinet åbent, så kan jeg ikke høre Gigabyte Radeon RX 6500XT GAMING OC 4G og det giver god mening da de 3 blæsere ikke tænder når man blot bruger Windows apps. Ikke noget overraskende, for sådan er det jo på kort i dag.

Det lave støjniveau fortsætter for det meste, når jeg starter et spil. For køleren bør være mere en rigeligt istand til at holde GPU’en kølig under spil. Der var desværre flere gange hvor det lave støjniveau ikke kom af sig selv. Jeg oplevede adskillige gange at kortet kørte med fuld hastighed på blæserne når jeg startede et spil op. Så skulle jeg ind i Radeon softwaren for at sætte blæser profilen før den kom ned på det forventede niveau. Desværre var det ikke det eneste problem jeg oplevede, for der var nemlig alt for ofte tidspunkter hvor jeg oplevede at kortet kørte op og ned i hastighed. Jeg mistænker lidt at det er den relativt høje clockfrekvens på GPU’en der gør at kortet bliver varmt når det booster op. Så ligger kortet og kører op og ned i hastighed og det er efter min mening meget mere irriterende at høre på end når blæseren kører med en fast hastighed.

Dog bemærkede jeg ikke noget coilwhine mens jeg har testet det.



Praktisk brug.
Mens jeg har haft testet Gigabyte Radeon RX 6500XT GAMING OC 4G så har jeg brugt den som en del af min egen maskine og både brugt den til almindelige Windows opgaver men også til lidt spil. Jeg skal indrømme at jeg ikke er den store gamer mere og jeg spiller ikke mange af de største titler. Men jeg nyder dog at spille et spil om aftenen når jeg skal slappe af. 

Windows brugen er helt som forventet, det er simpelthen ikke til at mærke forskel på kort når det bare er i Windows og med det lave støjniveau er det en fornøjelse. Så lad os hurtigt springe videre til spil. Som du måske kan fornemme, er jeg ikke helt tilfreds med det jeg oplevede. Den ydelse jeg oplevede var markant dårligere end det jeg havde oplevet fra de 3050 kort jeg tidligere testede eller det 1070Ti kort jeg til dagligt har i maskinen. Man kunne simpelthen mærke at der var noget der bare ikke kørte helt som jeg synes det skal. Det er altså tydeligt at se at vi her har med et entry level kort og havde det ikke været for den nuværende situation med mangel på grafikkort så burde dette kort slet ikke ligge i den prisklasse det gør.