Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4

Gå til:

Epos H3PRO Hybrid

Af Heini Nielsen | 21-05-2022 | 9901 visninger | 12 kommentarer

Test & konklusion




Nu er vi kommet til min oplevelse af Epos H3Pro Hybrid, hvordan har det været at benytte det?

Lydkvaliteten; opleves som virkelig god udsat i forskellige situationer. Jeg kan lokalisere placeringen af mine fjender relativt nemt i spil, som Cs Go og Battlefield uden de store problemer. Selv i trådløs tilstand oplever jeg ingen forsinkelse, hvilket er fantastisk. Du behøver heller ikke, at anvende en ledning, mens du sidder og spiller. For i sidste ende så vil en del af et halvt sekund forsinkelse være forskellen mellem at vinde og tabe, og hvem har lyst til at tabe på den konto? smiley

Basstyrken opleves tæt på spot on og hverken for overdrevet eller underdrevet, når du eksempelvis hører en granat springe tæt på dig. Jeg oplever nemlig ofte, at producenterne lige giver den en ekstra tand her, hvor det så går ud over den klare bas lyds oplevelse. 

På musik siden er jeg ligeledes ret imponeret. Du får tydelig og klare toner her, selv ved de høje lydstyrker. Dette bringer mig videre til selve lydstyrken, for jeg har testet ret mange headsets, hvor lydstyrken har vært ret lav, specielt i trådløse headsets. Det er dog ikke tilfældet med Epos H3pro Hybrid. Jeg kan uden de store udfordringer nøjes med en lydstyrke på omkring 45 % og stadig opleve en fornuftig lydstyrke i headsettet, så et kæmpe plus herfra. 

Når jeg kigger på batterilevetiden, så er jeg ligeledes meget imponeret her. Ifølge EPOS selv, kan du nyde op til 30 timers trådløs gaming med donglen uden ANC eller 19 timer med ANC tændt. 
Ved spil via Bluetooth kan du nyde op til 38 timer uden ANC eller 22 timer med ANC slået til. På 3,5 mm kabelforbindelsen får du op til 29 timer uden ANC eller 18,5 timer med ANC tændt.

Jeg har forsøgt, at teste påstandene af, så godt jeg kunne, og det holder meget godt stik med det Epos selv skriver. Jeg oplever, at være indenfor tidsrammen. Vi snakker måske om max en times forskel under de forskellige tilkoblingsmuligheder, så helt sikkert godkendt herfra.

En ting jeg lige vil nævne, når du tænder for headsettet, så får du en lydmeddelelse om, hvor meget batteri der er tilbage i "X procent", hvilket er meget bedre end et simpelt "Lav" eller "Høj”. Du får at vide, hvad du er koblet til, igen ret smart lavet af Epos efter min mening. En ting du får at vide i god tid, er om du er ved at løbe tør for strøm, hvilket giver dig god tid til, at få sat strømstikket i headsettet.

En ting, som jeg lige vil anbefale; at du slukker for ANC (Active Noise Cancelling) systemet, når du er der hjemme, da det som sagt tager en del mere strøm at bruge. Ja, hvis der er meget støj, så skal du selvfølgelig have det tændt, da funktionen faktisk virker ret godt efter udsagn fra dem jeg har snakket og testet funktionen af med. Under støj miljø, skal du blot trykke på ANC-kontakten for at slå det fra og til, men som sagt tager funktionen en del ekstra strøm.

Kigger jeg på selve kvaliteten af boom mikrofonen i EPOS H3PRO Hybrid, så kan jeg virkelig godt lide den. Uden tvivl blandt en af de bedste jeg har testet på headset. Selvom den ikke kan erstatte en rigtig USB-kondensatormikrofon af høj kvalitet, så kommer den alligevel ret tæt på.

Den indbyggede mikrofon i selve øreskålen er rigtig god.  Dem, som jeg har snakket med synes faktisk den lyder ret godt af en indbygget mikrofon at være. Ja, den er mere følsom for støj, hvilket er forventet, men den gør det egentligt ret godt.
Under hele testen, havde jeg ikke de store problemer med at have headsettet på. Det sidder faktisk ret godt og øreskålene slutter godt tæt på mine øre, så lyden opleves koncentreret og udelukker udefrakommende lyde. Det eneste jeg personlig selv havde lidt problemer med er, at øreskålene er lige er små nok til mine ører, hvilket er en oplevelse jeg har haft ved andre headset. Det gør, at mine ører ofte føles varme på grund af presset fra headsettet, hvorfor mine ører føles trykket ind, men det er næsten det eneste dårligt, jeg har at udtale om dette headset. Ja, en pris på 2.200 kr. kan diskuteres, men jeg synes egentligt den er korrekt for de rigtige personer, der tænker; jeg vil gerne have et headset, som kan anvendes til flere formål; pc/konsoller eller bare til musik uden at det ser alt for gamer relateret ud smiley

Min konklusion af Epos H3pro Hybrid er derfor i blandt top 3 af de bedste all around headset, jeg har testet til dags dato. Det er kun meget få ting, som gør, at jeg kan sige, at det ikke 100 % er det bedste headset jeg har testet, men det er tæt på.

Se priserne hos Pricerunner           

Plusser

  1. Understøtter både Bluetooth og 2,4GHz samtidigt
  2. Fantastisk Mikrofon
  3. God støjisolering
  4. ANC støjreduktion
  5. Rigtig god batterilevetid
  6. Premium Lyd Og Design
  7. Kan køre med Bluetooth og Wi-Fi på samtidig
 

Minuser 

  1. Prisen
  2. Øre skålene kunne godt være lidt større

Side « forrige 1 2 3 4