Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 næste »

Gå til:

Epos H3PRO Hybrid

Af Heini Nielsen | 21-05-2022 | 9895 visninger | 12 kommentarer

Design, Funktioner & Software


Designet på H3pro er efter min mening elegant og stilrent med en helt sort og mørkeblå farvenuance, hvor øreskålene samt det nederste af bøjlen er udarbejdet af hårdt plastmateriale, som mærkes glat samt meget robust. Når jeg nævner ordet robust, så føles det egentligt bare som virkelig god kvalitet på trods af at headsettet kun vejer 308 g, herunder selvom du har boom mikrofonen på. Hvis du ikke anvender den, så er vægten nede på blot 288 g, hvilket må siges at være i den lette ende, når vi snakker om trådløst headset.    






En ting som gør H3PRO Hybrid interessant som et gaming-headset, er at headsettet kommer med en ANC-funktion (ses på nederste billede) som switch knap. Det er altså ikke mange gaming-headset derude, der tilbyder Active Noise Cancelling, så hvis du skal spille i et støjende miljø (derhjemme eller til Lan Partys), så vil du helt sikker sætte pris på denne funktion.




Boom Mikrofon er fuldstændig aftagelig, hvilket er perfekt, hvis du benytter en skrivebordsmikrofon af højere kvalitet, eller hvis du bare vil bruge headset udenfor. H3PRO Hybrid gør nemlig brug af både Bluetooth og en 2,4 GHz trådløs forbindelse. Derudover er der ligeledes det gode, gamle 3,5 mm stik tilgængeligt, hvis du vil anvende det til ældre enheder gennem 3,5 mm kablet, så du er godt dækket ind på den konto.




Med de muligheder, så kan oprette forbindelse til dine venner ved hjælp af en tredjepartsapp på telefonen (via Bluetooth), hvis du eksempelvis har headsettet tilsluttet til din gaming pc til lydene i spillet (via 2,4 GHz trådløst). Det er ret smart efter min mening, at du kan tage et mobilt opkald mens du spiller, hvor du stadig kan høre begge dele på en gang.

Derudover som jeg nævnte tidligere, så har du et dæksel, som kan sættes til boom mikrofonen, sådan at headsettet til forveksling ligner et helt normalt headset til musik. En ret smart løsning efter min mening.
Forestil dig scenariet; du er eksempelvis ude at løbe eller gå, telefonen ringer, men her er du så ikke helt fortabt for H3 Pro Hybrid har nemlig en ekstra indbygget mikrofon, som er lokaliseret i venstre øreskål.  

Jeg kan lige nævne, at selve boom mikrofonen har funktionen kaldt; lift to mute. En funktion som gør, at mikrofonen automatisk muter, når mikrofonen løftes op.










På højre øreskål finder jeg muligheden for at justere lydstyrken på siden af dækslet ved hjælp af en dreje knap. En knap, som du ved første øjekast nok ikke ville lægge så meget mærke til.



Som det ses på det nederste billede, så fremstår headsettet meget elastisk, dog samtidigt på intet tidspunkt at føles billigt fabrikeret. Du behøver derfor ikke være bange for at tage ved det eller være nervøs for, at det skulle gå hen og knække eller på anden måde gå i stykker. 



Puderne på øreskålene er udarbejdet i et meget blødt materiale (muligvis kunstlæder), som af og til kan føles lidt varm at have på. Dette er højst sandsynligt en forskellig oplevelse alt efter person, eller hvor store personens ører er, eller hvordan de dækker/sidder på ørerne, men det er alt andet lige ikke de største øreskåle jeg har oplevet.  



Når du forsigtigt trækker i hovedbøjlen kommer der et metalbånd til syne, hvilket hjælper med justeringen, således at øreskålene opnår den rigtige placering.



Selve Hovedbøjlen på H3Pro Hybrid opleves blød og behagelig, det er udarbejdet af Foam materiale, hvilket former sig efter hovedformen.



Som så mange andre headset, så skal du anvende et stykke software fra Epos, deres egen system kaldt Epos Gaming Suite

Softwaret er forholdsvis nem at finde rundt i samt nemt at opstille diverse indstillinger. Dog ville jeg ønske muligheden for ændring af sproget til dansk, idet mange ikke forstå engelske udtryk.