Side
1 2 3 4 næste »
Gå til:
Epos H3PRO Hybrid
Af Heini Nielsen | 21-05-2022 | 9896 visninger | 12 kommentarer
Introduktion
Det er ved at være et stykke tid siden, jeg sidst har set på et headset, idet producenterne ikke har tilbudt mig, at se nærmer på dem, og tiden har simpelthen ikke været til det, men nu jeg fandt et hul i min kalender til at se på dette nye headset kaldt Epos H3Pro Hybrid.
Der er lanceret mange spændende headsets her på det seneste, og faldt tilfældigvis over Epos H3Pro Hybrid, som efter specifikationerne ser ud til, at kunne anvendes til nærmest alt. Uanset om det er til Pc, konsoller gaming eller om du eksempelvis under en lang løbe- eller gåtur vil lytte til musik, hvor det er koblet til din telefon. Epos H3Pro Hybrid skulle kunne dække alle punkter uden at gå på kompromis med lydkvaliteten.
Jeg finder stor glæde ved at teste produkter, som jeg ikke har den stor kendskab til, og det er første gang jeg har haft et Epos Produkt i hånden, hvorfor jeg finder det lidt spændende at se på, samt sammenligne dette headset mod andre jeg har haft testet gemmen tiden. H3Pro Hybrid har en pris af cirka 2.200 kr. pr. dags dato, og vil samtidigt fortælle at Epos derudover er meget involveret i E-sport, hvilket kombineret forhøjer mine forventninger. I forhold til prisen, så vil prisen formentlig være fair, såfremt kvalitet og lyd er i orden.
Inden jeg fortsætter vil lidt informationer omkring virksomheden Epos være på sin plads, idet producenten er ny for mig. EPOS er fuldt ejet af Demant-gruppen, hvilket er en verdensførende høresundheds- og teknologikoncern, der bygger på en arv af pleje, sundhed og innovation siden 1904 med hovedkontor i København. Demant-gruppen har mere end 115 års audioekspertise, som opererer på et globalt marked med kontorer og partnere i mere end 60 lande, og beskæftiger mere end 16.500 ansatte samt genererer en årlig omsætning på omkring 15 mia.
EPOS leverer førsteklasses lyd- og videoløsninger til forretningsfolk og gamere, hvor løsningerne leverer fremragende lyd- og videooplevelser, så enkeltpersoner og teams kan nå deres mål og præstere bedre. Læs mere om Epos
HER