Side
« forrige 1 2 3 4 5 6 næste »
Gå til:
Fourze T320
Af Jonas | 05-12-2021 | 12838 visninger | 0 kommentarer
Kassens indhold og specifikationer
Fourze T320 kommer i helt traditionel indpakning, brun med lidt info og detaljer påført. Siderne prydes af et billede af kabinettet selv, samt et par stikord om nogle af de features kabinettet tilbyder. For- og bagsiderne lister tekniske specifikationer for selve kabinettet, samt mindre vigtig information som modelnummer, stregkode og EAN.
I selve kassen finder vi kun kabinettet selv, pakket godt ind, uden andet løst. Kabinettet virker ikke videre tungt, og den angivne vægt på 6.7kg svarer meget godt overens med hvordan kabinettet virker - let, men holdbart. Kassen selv har haft en noget ramponeret medfart, da GLS har haft den med Danmark rundt for at forsøge og finde mig, hvilket dog ikke er noget selve kabinettet bærer noget umiddelbart præg af.
Specifikationer:
-
Formfaktor: Mid-Tower
-
Understøttede motherboard: ATX / Micro ATX/ ITX
-
Hærdet glass : 4mm
-
Outer SPCC: 0,55mm / Inner: 0,5mm
-
Front blæsere: 2x 200 mm RGB + Remote
-
Bag blæser: 1 (optional)
-
Top blæser: 2 (optional)
-
Tilslutninger: 1xUSB3.0 + 2xUSB2.0
-
Støvfilter: Top
-
Størrelse: 365 mm(L)*210 mm(V)*447 mm(B)
-
Vægt: 7.2kg
Specifikationslisten er sakset direkte fra Fourze egen hjemmeside. Jeg vil dog på forhånd sige at specifikationslisten er meget begrænset, og mangler info omkring både den inkluderede fan controller, minijack portene i fronten, samt at vægten er listet som både 7.2kg og 6.7kg.
Yderligere specifikationer som det fremgår af den medfølgende manual:
Derudover skal det nævnes at den lille fan controller har udgange til 10 blæsere,og 2 LED strips. Selve controlleren får strøm igennem 1 SATA strøm kabel, og kan styres gennem et 3-pins ARGB kabel, samt en medfølgende fjernbetjening. Setuppet er dog kun testet med det udstyr der fulgte med kabinettet.