Be Quiet! Silent Loop 2
Af Thomas Jensen | 09-10-2021 | 8465 visninger | 0 kommentarer
Vi skal ikke mange måneder tilbage før at Be Quiet! igen er på banen med en ny serie til deres kølersortiment, som blev lanceret d. 23. marts i år, hvilket er deres anden version i serien; Silent Loop 2. Sidste gang så vi på deres ’Essential’ serie, som Be Quiet! har navngivet Pure Loop.
Pure Loop 360, som jeg havde muligheden for at teste sidst, var en fremragende køler til prisen, hvor kritikken ikke var så meget placeret på kølingen, men mere den begrænsede produktgaranti til sammenligning med konkurrenterne. Garantien er fortsat uændret, så hvad er forskellen på Silent Loop 2 360 mm, som der skal ses på i dag, i forhold til Pure Loop som der sås på sidst, det er et relevant spørgsmål, eftersom de har mange æstetiske ligheder. På trods af at de udadtil godt kan ligne hinanden, så er der alligevel stor forskel. Be Quiet! har placeret pumpen på Pure Loop ved radiatoren, hvor pumpen har fundet sin plads tilbage til kølerpladen. Derudover er der en væsentlig forskel i anvendte blæsere på Silent Loop 2, som vil blive uddybet senere i artiklen.
Det er i hvert fald forståeligt, hvorfor Be Quiet! har placeret Silent Loop 2 i deres Premium-kategori, hvor der blandt andet er ekstra fokus på længere levetid! Den nydesignede pumpe har en kraftfuld pumpe med tre kamre, som skulle sikre en yderligere reducering af støjniveauet. De tre kamre har til hensigt at kølervæsken spredes, som skulle skabe en laminar strømning fremfor turbulens omstændigheder, inden væsken igen forlader pumpen. Det vil blandt andet medføre en bedre væskecirkulation og lavere pumpevibration, hvilket skulle give en mere lydløs drift. Prisforskellen mellem Pure Loop og Silent Loop 2 er heller ikke som nat og dag, hvorfor det er interessant, at se hvor forskellen placere sig i realiteten.