Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side 1 2 3 4 5 næste »

Gå til:

RØDECaster Pro

Af Thomas Jensen | 29-08-2021 | 8530 visninger | 0 kommentarer


Producent: RØDE
Sponsor: RØDE
Introduktion


Lydproducenter har haft ekstra fokus på podcast- og streaming-kategorien generelt siden covid-19 ramte verden over. Man fandt ud af, at mange begyndte at sidde mere foran computeren, hvilket Statista også bemærker på især platformene Twitch og YouTube. Man har hertil bemærket en stigning på 10% på Twitch og 15% på YouTube. Det samme gør sig hertil også gældende hos hardwareproducenterne, at man bemærker en generel stigning i køb af produkter, men også en stigning i interessen af lydprodukter til streaming og podcasts.

Det der skal ses på i dag er dog ikke et helt nyt produkt på lydmarkedet for podcasts og streaming, men det er et produkt der fortsat udvikles på og står stærkt, hvor vi ikke skal længere tilbage til april 2021, hvor der kom en beta-opdatering i april, som sidenhen d. 7. juli 2021 blev lanceret. Denne opdatering gjorde en stor forskel på produktet; RØDECaster Pro!

Men hvem er RØDE så? Hvis du tager ligeså meget fejl som jeg, så er RØDE nemlig ikke en skandinavisk virksomhed, selvom navnet har rødder hertil. Peter Freedman, som er søn af Henry Freedman stiftede Freedman Electronics i 1967 og var de første der fremstillede, designede, installerede og servicerede lydprodukter. De har på nuværende tidspunkt hovedkvarter i Sydney, Australien. Peter overtog efter sin fars død i 1987, hvor Freedman Electronics i 90’erne mødte en finansiel krise. Med Peters søgen efter en løsning, medførte det til at han importerede tyve kondensmikrofoner, som han havde set ti år forinden ved en messe i Kina, som Peter senere modificeret og kaldte RODENT-1. Peter ændrede senere navnet til RØDE-NT1, som stadig eksistere i bedste velgående. Grunden til denne navnændring og tilføjelsen med ’ø” var, at Peter Freedman ville give produktet en europæisk smag. En anden begrundelse for denne ændring var også, at Peter ville give Freedman familien en hilsen til sin skandinaviske arv. Peter mærkede stor succes med NT-1, hvorfor dette også medførte etableringen og stiftelsen af RØDE Microphones.

Med et stort arsenal af lydenheder i 2021, tilbyder RØDE produkter i alle prissegmenter, og er fortsat kendt verden over, som produkter der levere lyd på professionelt niveau. RØDECaster Pro beskriver RØDE som den mest kraftfulde all-in-one løsning til podcasting, som er designet til at være utrolig nem anvendelig uden kompromis med levering af lydkvaliteten og en stor portion features. RØDECaster Pro tilbyder blandt andet fire XLR-inputs med preamp studiekvalitet til optagelse af krystalklar lyd. Det kombineres med muligheden for tilslutning af din mobiltelefon, der kan forbindes med enten et TRRS-kabel eller over Bluetooth, så du kan have en fjern deltager med i din podcast eller måske til et helt andet formål. Men selvom RØDECaster Pro bliver markedsført til podcasters, åbner denne alt-i-en løsning også rigtig mange døre for dig som streamer, eller har flere lydkanaler kørende på en gang.

En enhed som RØDECaster Pro kan meget nemt gå hen at blive et ’overkill’ af et produkt til dit formål, hvor der også findes andre billigere alternativer. Man skal dog lede længe efter et produkt som RØDECaster Pro, som heller ikke kommer til enhver pris.
 

***Der vil være andre produkter i artiklen fra RØDE, som ikke er sendt af RØDE til test. Det har et visuelt formål for at vise en komplet mulig løsning og for at gøre anmeldelsen mulig.

Side 1 2 3 4 5 næste »