HyperX PulseFire Haste med et heksagon-lignende design, føles komfortabelt og godt bygget. På grund af størrelsen, passer den til de fleste håndstørrelser. Med de ekstra grip-tape, så føles musen næsten uadskillelig på hånden. Jeg måtte dog tage dette tape af igen, eftersom jeg følte det øgede sved-afgivelsen under længere gamersessions. Men det har nok endnu mere betydning i denne danske sommervarme, hvor min stuetemperatur med computeren tændt måles til 32 grader. Jeg kan sagtens forstå ideen bag det ekstra inkluderet tape, som gav en større kontrol over bevægelsen med musen. Det er selvfølgelig en præferencesag, hvor jeg også personligt foretrækker uden. PulseFire Haste har et tilfredsstillende museklik, som HyperX kalder for TTC Golden mikro støvtætte kontakter, som du kan se et billede af på fjerde billede nedenfor.
HyperX
brander Fury Ultra RGB, som en musemåtte med mikrotekstureret hård overflade, er designet til præcision og hastighed, herunder med en overflade der er slidstærk og lader din mus glide frit og flydende. Det kan hurtigt lyde som en marketingstrategi, hvilket det med stor sandsynlighed også er. Men der er dog stadig noget sandhed gemt i denne formulering og beskrivelse. Fury Ultra RGB har et minimalt fleks og kan næsten ikke bøjes, hvilket illustrerer at HyperX har produceret en hårdfast robust mussemåtte. På trods af at musens præcision ikke kun er styret af underfladen, men ligeså vel som anvendt sensor i musen, så er underfladen en afgørende faktor for præcismarkering. Det gør sig især gældende i FPS-spil. Der er massevis af mussemåtter der er brugbare når der spilles FPS-spil, hvor nogle af dem jeg kender til, som har en god popularitet er blandt andet; Logitech G440 og Corsair MM600, som begge har en hård og robust overflade. På dette marked træder HyperX ud som en virkelig god konkurrent, som samtidig har prissat sig virkelig fornuftigt mellem G440 og MM600, hvor du også får 360-graders RGB med i købet.
Softwaren NGENUITY fra HyperX er minimalistisk og meget simplificeret i forhold til software fra blandt andet Corsair og Logitech. Du har på HyperX Fury Ultra RGB-mulighed for, at vælge en af de pre-konfigurerede RGB-profiler, eller selv placere din ønskede farve i en af de ti farvezoner, samt vælge hastigheden af effekterne. Da Fury Ultra RGB er en musemåtte, er der selvfølgelig begrænsninger i softwaren, hvor du med Pulsefire Haste får lidt ekstra muligheder til sammenligning, som dog alligevel er ret standard i kategorien. I softwaren for Pulsefire Haste har du blandt andet mulighed for, at justere lumen, hastigheden på effekterne og en af de pre-konfigurerede effekter. Musen har fem farvezoner, som du også selv kan vælge farve på, hvis du ønsker det. Det er ret lig med justeringsmulighederne fra Fury Ultra RGB, men på baggrund af Pulsefire Haste ekstra features og funktioner, så har du af gode grunde også lidt flere muligheder. Du har mulighed for at indstille fire DPI-indstillinger og heraf din foretrukne farve, hvor Pulsefire Haste maksimalt har 16000 DPI, hvilket nok er mere end rigeligt til de fleste. Du kan derudover vælge afstemningsfrekvens på op til 1000Hz, som sørger for hyppigere klik og bevægelsesregistreringer mellem din mus og computer. Afstemningsfrekvens som også kaldes for Polling-Rate, er noget især Corsair har inkorporeret i deres tastaturer på helt op til 8000Hz. Det har fået lidt kritik, hvor der menes, at en højere afstemningsfrekvens har større og mere betydning på en mus. Det er selvfølgelig ikke en viden jeg har haft mulighed for at teste, men det giver ret god mening i betragtning af, at det er musen der præciserer og affyrer skud i FPS-spil og ikke tastaturet. En afstemningsfrekvens på 1000Hz er derudover også blevet mere og mere normalen, hvor den primære målgruppe har været FPS-spillere. Razer er mig bekendt fortsat førende indenfor mus-kategorien med højest afstemningsfrekvens, hvor deres mus Razer Viper 8KHz, har en afstemningsfrekvens på 8000Hz, ligesom Corsairs nyere lancerede tastatur K65 RGB Mini.
Softwaren i sin helhed fungerede upåklageligt, uden fejl og mangler. Når jeg skiftede indstillinger, registrerede dette med det samme. Mange nævner dog følelsen af begrænsninger i softwaren, hvor flere godt kunne tænke sig lidt ekstra avancerede muligheder. Det kan jeg på sin vis give dem ret i, eftersom det hele virkede meget enkelt og simplificeret, og måske endda for simpelt. Men det er selvfølgelig en subjektiv præference.
Jeg må tilføje, at jeg selv har vanskeligheder ved at finde side-knapper, som jeg er rigtig tilfreds med. Jeg oplever ofte at producenter har sparet lidt på side-knapperne, hvorfor jeg ofte oplever slør eller længere rejsetid for knap-registrering. Begge ting er ikke tilfældet på Pulsefire Haste, hvor sløret i begge tasterne er næsten ikkeeksisterende, og rejselængden før registrering er ret begrænset. Jeg følte derfor, at side-knapperne var ret tilfredsstillende og godt produceret. Ligeledes oplevede jeg heller ikke øget svedafgivelse i håndfladen under længere brug, hvilket ofte afhænger af producentens brugte materiale. Jeg tænker dog også, at det heksagon-lignende design, har medindflydelse på, at hånden får mere luft under håndfladen, hvorfor jeg ikke oplevede øget varmeafgivelse. Der var et mindre irritationsmoment under testen, som skete hver gang computeren havde været slukket og senere skulle tændes. Softwaren havde af en mærkelig årsag hver gang resat den indstillede DPI-indstilling på Pulsefire Haste, som var noget jeg oplevede de første 14 dage dagligt. Af en eller anden underlig årsag stoppede denne problematik, men er fortsat noget jeg fandt frustrerende i perioden, eftersom jeg herefter selv skulle genindstille DPI’en igen manuelt.
I et mørkt belyst lokale vil Fury Ultra RGB komme til at få lidt ekstra betydning. Jeg synes musemåtten med dens top front RGB-belysning, gav resten af musemåttens overflade lidt ekstra lys, hvilket jeg synes gav lidt ekstra stil i et i forvejen eksisterende RGB-setup. Hvad jeg synes HyperX har formået at gøre ekstra godt på Fury Ultra RGB er, at den 360 graders RGB-belysning er under overfladens kanter, som både gør belysningen mindre iøjenfaldende, men samtidig også sådan at musen ikke støder på en eventuel RGB-strips. Hvis du ikke er bekendt med hvad jeg mener med netop dette, så kommer denne kommentar på baggrund af en test med Steelseries QcK Prism XL musemåtte, som ligeledes har 360 graders RGB-belysning, men er syet fast på den ydre kant af musemåtten. Der synes jeg Fury Ultra RGB har valgt et mere gennemtænkt design. En af ulemperne bag Fury Ultra RGB kunne være, at den kan kun fås i en formfaktor som den jeg sidder med i dag.