Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4

Gå til:

Roccat Kone Pro

Af Thomas Jensen | 03-07-2021 | 5891 visninger | 2 kommentarer

Konklusion


Kone Pro gør rigtig mange ting rigtigt, hvor vægten og de varmebehandlede fødder giver dig en præcis og mere glat oplevelse. Med det unikke heksagon-design, så skiller Kone Pro sig lidt ud fra mængden, hvor RGB-belysningen også heri er tilfredsstillende. RGB er ikke noget ekstraordinært, hvorfor du ikke har ekstra nye features du ikke i forvejen kender til, men det gør hvad formålet tilsiger. Jeg har med Kone Pro sagtens kunne være aktiv i timevis uden musen begyndte at afgive svedige håndflader, hvilket er et rigtig stort plus! Derudover så gør Roccat mange ting rigtigt med deres populære optiske Titan kontakter, som giver et tilfredsstillende feedback og føles pålidelig med et hurtigt aktiveringspunkt. Sidetasterne er udmærket, hvor der er oplevet lidt rejsetid, men uden fleks eller slør.

Hvorvidt du vil mangle en fysisk DPI-tast på toppen af Kone Pro afhænger af præferencer. Jeg synes generelt det er en skam, at nogle producenter vælger at undlade det, eftersom tasten også kan justeres til anden funktion i makromenuen. Jeg havde selv vanskelig ved at vende mig til det valgte materiale, som godt kan føles i ret billig plast. Førstehåndsoplevelsen er rigtig vigtig, hvilket for mig gav lidt den modsatte effekt end ønsket på grund af netop dette. Når det er sagt, så kan materialevalget også være grund til, at jeg ikke oplevede svedproduktion under langvarigt brug, som kan være en stor deal-breaker for mig og måske også for dig.

På Roccats hjemmeside fås Kone Pro til 79,99$, hvor deres Kone Aimo Remastered fås til samme pris, men er på anmeldelsestidspunktet på tilbud til 59,99$. Dette tilbud kommer efter min mening i konkurrence med Roccats nyere lancerede Kone Pro som jeg kigger på i dag. Aimo Remastered har flere features og funktioner, hvor forskellen heri er det mulige DPI og vægten. Begge sigter måske efter to forskellige målgrupper, men er stadig værd at nævne i forhold til prissætningen.

Hvis du er ude efter en letvægts mus, som du kan gøre brug af i store mængder timer uden ubehag, så er Kone Pro godt placeret i letvægt-kategorien blandt andre producenter, som samtidig giver dig en hurtig og præcis sensor!

 
Se priserne hos PriceRunner.
 

Plusser
  • En ekstrem letvægtig mus.
  • God reaktion og præcisering af sensor.
  • Fremragende optiske Titan kontakter fra Roccat.
  • Fremragende fødder der glider over alle overflader.
 
Minusser
  • Mangel på DPI-tast.
  • Spørgsmål til materialevalg, som føles billigt.

Side « forrige 1 2 3 4


ANNONCE