Roccat Kone Pro
Af Thomas Jensen | 03-07-2021 | 6624 visninger | 2 kommentarer
Jeg har altid synes godt om introduktionen på Roccats produkter med en sort finish, og produktet i centrum. Det fremhæver yderligere det ene salgsgrundlag, som er det unikke RGB på venstre og højre musetast. Kone Pro er i letvægt-kategorien for gamers, hvorfor du også får hurtigt indblik i vægt, DPI og de optiske taster på forsiden. Roccat går langt på bagsidens reklame, hvor de påstår at Kone Pro er en af de bedst-formede Kones til dato. Med den udtalelse
en af de bedste, skal man måske tage dette med et gran salt, eftersom design og komfort er subjektivt. Hvor god ergonomien er for mig, behøver derfor ikke at være det samme for dig. Med denne betragtning, lade os se hvad du ellers får med i æsken.
Det materielle design er som allerede nævnt subjektivt, hvor jeg blev overrasket til den desværre negative side. Kone Pro virker ved første øjekast af billigt plastik, hvilket nok kommer af den reducerende vægt. Jeg har før set på Logitech G305 og Cooler Master MM720, hvor førstnævnte har en vægt tilsvarende og MM720 med en vægt på kun 49g. Begge nævnte gav et bedre førstehåndsindtryk end Kone Pro gjorde, som viser at vægt ikke altid behøver gå ud over kvalitetsoplevelsen. Det er dog helt alene min egen subjektive vurdering ud fra mine præferencer, som kan afvige fra dine præferencer. Roccat Kone Pro fødder som Roccat kalder for
Heat-treated pure PTFE glides, er et produkt der ser ud til kun at være brugt af Roccat på anmeldelsestidspunktet, som skulle gøre glideoplevelsen mere glat på alle overflader. Fødderne skulle medvidere have en længere holdbarhed, men det holder ikke Roccat tilbage med ekstra medfølgende fødder. For dig som ikke skifter din mus ud jævnligt, så er medfølgende fødder en virkelig fremragende ting, hvilket jeg synes andre producenter også skulle gøre.
Designet af Kone Pro kan på mange måder ligne Kone Aimo og
Remaster-udgaven af samme. Der er dog stor forskel i vægten mellem disse med en vægtforskel på hele 64 gram – altså næsten en fordobling i vægten! Roccat har derfor været nødsaget til at tænke innovativt og spare vægten hvor der kunne spares. Der er derfor færre taster og et mindre lag af RGB til sammenligning, hvor der er også er yderligere sparet på vægten i rullehjulet. Jeg er ikke helt tilhænger af valgt materiale generelt på Kone Pro, men tasterne af Roccats egen optisk
Titan Switches, så er de yderst tilfredsstillende at trykke på. Roccat har yderligere erstattet kablet til stof, hvilket næsten giver den komplette trådløse oplevelse.
Kone Pro fås i både sort og i hvid, hvilket jeg savner lidt hos andre producenter. Især hvide produkter er eksploderet over det seneste år, som jeg også hører blandt producenterne der også sælger hvide versioner af deres produkter. Så derfor et stort plus til Roccat, at de også giver deres kunder denne mulighed. Inden testen foretages, så lad os tage et hurtigt kig på specifikationerne på Kone Pro.
Specifikationsliste af Roccat Kone Pro:
- Sensor: Roccat Owl-Eye 19K Optical Sensor.
- Lift off: Ajustable lift-off distance.
- Acceleration: 50g.
- Switches: Titan optical Switches.
- Click life Cycle: 100 million.
- Memory: On-Board.
- Cable: 1.8m flexible cable.
- Length: 125,6mm.
- Height: 40mm.
- Width: 72mm.
- Weight: 66g.
- Versions: Ash black / Arctic White.