Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 næste »

Gå til:

Be Quiet! Silent Base 802

Af Thomas Jensen | 13-06-2021 | 5808 visninger | 0 kommentarer

funktionalitet og oplevelse

Hvor let skal det være at montere diverse hardwaredele? Det bringer både positivt og det modsatte frem i Silent Base 802. Montering af AIO-kølerens radiator bliver i hvert fald ikke meget nemmere, med en aftagelig skinne, uden nødvendighed for helt at afmonterer den. Der skal dog forinden skrues en skrue ud i hver side. Det er også noget flere og flere producenter er begyndt med i deres kabinetter, som er en tilføjelse der er velmodtaget. Hvis du er en af dem lige såvel som jeg, der har prøvet at montere en radiator, hvor du ikke har denne mulighed, så vil du værdsætte at du kan tage skinnen ud, således montering af radiatoren er noget mere håndgribelig.

Jeg har fået den ekstra fornøjelse at se på Be Quiet!s 140 mm Shadow Wing 2 blæsere, som fås i hvide og i sorte udgaver. Men med dette skinnende hvide kabinet, hvad er ikke bedre en 3 x meget hvide blæsere? Det er en smagssag, men de pre-monterede Pure Wing 2 blæsere er sorte, hvilket kan give en god kontrast til helheden, men hvis du ønsker et komplet hvidt setup, så har jeg fået muligheden for, at montere tre hvide Shadow Wing 2 blæsere til at gøre det mere visuelt.



Du skal have fat i den tynde skruetrækker, hvor jeg fandt ud af min skruetrækker ikke kunne få fat i skruefatningen for afmontering af de allerede monterede Pure Wing 2 blæsere. Det er bemærkelsesværdig hvorfor man har valgt et design med kanter, som man godt kunne have været foruden og ingen funktion har. Det var heldigvis kun i højre side på bagendens 140 mm blæser dette var tilfældet. Med et nyt skruetrækkersæt kunne jeg herefter afmontere blæseren uden problemer. Min første antagelse af Silent Base 802-kabinettet var, at det var et snehvidt kabinet, men til sammenligning med Shadow Wings 2 blæserne, så er der en betydelig forskel i den hvide farve. Det er dog et par kvalitetsblæsere, som giver en god Premium følelse til sammenligning med andre. Nu er dette ikke en artikel henvendt til Shadow Wing 2 blæserne, men jeg synes alligevel de passer ret godt til kabinettet.



Shadow Wing 2 blæserne var lette at montere, og på trods af tre 140 mm blæsere i fronten, er der fortsat god plads tilbage i toppen. Dette i betragtning af, hvis du eventuelt vælger at montere blæserne eller radiatoren indvendigt, hvor der stadig er plads til endnu en radiator i toppen. Dette giver dig derfor en ide om, at kabinettet i kategorien har en lidt større formfaktor end gennemsnittet.




På bagsiden får du en hub til fem blæsere, hvori der også er et kabel til RPM-styring til bundkortet. Det er lidt en skam, at den pre-monterede og installerede blæser-hub kun er til 3-pins blæsere. Dette kan måske imødekomme nogens behov, men i 2021 burde producenterne gøre mere brug af 4-pins PWM-hubs. Det er en kritik producenterne er blevet mødt med utallige af gange og er gentagende. Du har ellers mulighed for, at monterer op til tre SSDer på kabelsiden, hvor to af dem monteres bag bundkortspladen, og den ene har et aftageligt beslag, hvori du kan montere din SSD. Det havde måske været mere værdsat, at man havde tre aftagelige SSD-beslag til alle. Hvorfor kun en? Det er måske en mindre detalje, men gør monteringen og afmonteringen noget lettere. Be Quiet! har lagt stor vægt i kabelføringsmuligheder, hvilket på mange måder ser lidt anderledes og utraditionelt ud. Harddisk-buret i bunden hvori du kan montere to 3.5” harddiske, har du mulighed for at afmontere således, at der skabes yderligere plads til strømforsyningens kabler, eller hvis du bare foretrækker et mere rent design, og ikke skal gøre brug af dem.



Eftersom jeg i denne artikel ikke skal lave et komplet setup, kan jeg derfor godt foretage et par test, som jeg gjorde for at teste låsemekanismen på kabelsiden. Jeg havde et par kabler liggende, hvor jeg foretog kabelføring ligesom hvis jeg skulle samle en komplet computer. Jeg oplevede i den anledning desværre, at panelet havde det vanskeligt ved at fange låsen, som du kan se på nedenstående billede. Der kan du se at panelet ikke er helt på plads til sammenligning med den anden side. Med et par justeringer lykkedes det dog alligevel. Jeg har ikke til hensigt at bagatellisere de små ting, men for mig er de små ting med til at give mig en komplet tilfredsstillelse af mit køb. Jeg mistænker at de store dele af plast, har medindflydelse på denne oplevelse og kvalitet. Når alt er samlet og færdigbygget er det selvfølgelig en oplevelse du måske har glemt igen, men for mig er oplevelsen af montering ligeså stor en del som brugen af computeren efterfølgende.