Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5 næste »

Gå til:

Corsair K100 RGB OBX

Af Thomas Jensen | 21-02-2021 | 11688 visninger | 0 kommentarer

Kassens indhold og specifikationer

K100 RGB kommer i Corsairs standardiserede indpakning, med den sorte baggrund og den gule og hvide skrift. Den gule farve går lidt igen i designet, som også er begyndt at kunne ses på Corsairs nyere kabinetter. På kassens forside får vi et hurtig gennemgående indblik i, at K100 RGB er et optisk mekanisk gaming tastatur, har OPX-kontakterne som er Corsairs nye 1 mm kontakt med 1 mm aktiveringspunkt og med et rejsepunkt på 3.2 mm. Et tastatur som er fyldt med RGB som K100, så skal det selvfølgelig også styres over ICUE, som du sandsynligvis også har gjort dig bekendt med. Alt fra Corsair kan styres og firmwareopdateres over ICUE, hvorfor K100 ingen undtagelse er hertil.


Min førstehåndsoplevelse af K100 er, at det har mange identiske træk fra K70 MK.2 og K95 RGB, hvilket også giver mening, eftersom K100 er lidt den opgraderet storebror med nye funktioner. De identiske træk er dog kun positivt, for hvorfor ændre noget som fungerer rigtig godt?


Du skal heller ikke snydes for ekstratilbehør med K100, som udover sikkerhedsinformation, garantiguiden, så får du også ekstra taster af; A, S, D, W, Q, E og et værktøj til afmontering af tasterne. Disse taster giver et lidt bedre greb, og passer rigtig godt til dig som bruger W, S, A, D tasterne rigtig meget, som er i næsten alle spil efterhånden. Men nok nærmere henvendt til FPS-spilleren.


Håndhvileren er i kunst-læder, hvor Corsairs logo er i midten med deres forsættende gule gengivende farve i midten, som man er begyndt at se i flere af deres produkter, dog i små mængder.