Side
« forrige 1 2 3 4 5 6 7 næste »
Gå til:
Lian Li XL ROG Edition - Komplet build
Af Thomas Jensen | 16-01-2021 | 16012 visninger | 0 kommentarer
Ekstra: Lian Li Uni Fan(s) + Kraken Z73
Jeg har været så heldig at fremskaffe 10x af de eftertragtede
UniFans i hvide. Efter en lang gennemgang af monterings- og installeringsarbejdet af 10x QL-blæsere, 2 Lightning nodes og 1x Commander Pro, som næsten gav én grå hår. Så var montering og installering næsten en drøm med Lian Li’s UniFans. Det er selvfølgelig en af begrundelserne bag deres eftertragthed, at man har mulighed for, at Daisy-chain op til 4x UniFans, som vil have et samlede antal kabler af 2 styks! Til sammenligning med QL-blæserne, så vil 4x QL-blæsere give dig 8 kabler! 8 kabler er hvad jeg har skulle tilslutte i alt med 10x UniFans! Lad os se lidt på det fantastiske design!
Hvis du køber Uni Fan boksen med 3 blæsere i, så hører der en blæser hub med, hvori du kan styre op til 16 blæsere! Det er tilsvarende 3x Commando Pro’er til sammenligning. Det vil dog kræve 3x Uni Fan i Daisy-chain med 4 blæsere, hvilket der ofte ikke er plads til i et gennemsnitligt kabinet. Derudover var der inkluderet 3x tilslutningsenheder, som monteres på den ene blæser i kæden.
Monteringen i Daisy-Chain var så nemt som noget kunne være. De kan klikkes på uden brug af værktøj. Du skal dog fortsat bruge en skruetrækker og skrue blæserne fast med skruer på dine paneler. Så innovative har Lian Li ikke været endnu. Vi kan håbe andre følger lidt med denne løsning.
Den gennemsnitlige temperatur i kabinettet er uændret med Uni Fan vs. QL-blæserne fra Corsair. Det afhænger selvfølgelig af præferencer, hvor Uni Fansene tiltaler mig mere en QL. De lyser mindre og er flottere æstetisk. Hvilket build kan du bedst lide? Med Kraken Z73 og Uni Fans fra Lian Li eller med H150i RGB XT og QL-blæsere fra Corsair?
Hvis du læste med i testafsnittet, så læste du sandsynligt også, at jeg skrev at
buildet havde en idle temperatur på 55-62 grader. Det er værd at nævne, at jeg med H150i RGB XT brugte Noctua NT-H2 køler paste. Jeg skiftede til Thermal Grizzle Kryonaut ved udskiftningen af AIO til Kraken Z73. Min idle temperatur ændrede sig bemærkelsesværdigt til en idle temperatur på 42-50 grader.
Derudover er det bare en fornøjelse at kunne se på kølerhovedet på Kraken Z73, hvad din CPU og GPU-temperatur er. Det kan også justeres i NXZT-softwaren, hvor du også kan sætte dit eget billede på, eller et billede af katten hvis det foretrækkes.