Side
« forrige 1 2 3 4 5 6 7 næste »
Gå til:
Lian Li XL ROG Edition - Komplet build
Af Thomas Jensen | 16-01-2021 | 15994 visninger | 0 kommentarer
Tilbehør + Creative AE-5 lydkort
Du vil kunne se billeder af software fra både Creative Sound BlasterX AE-5 Plus Pure Edition og Logitechs-software G-hub. Jeg fik muligheden fra Creative i at prøve dette AE-5 Plus lydkort, som ikke kun kan købes for en ganske fornuftig pris, men også leverer noget hardware såvel som software, som er givet rigtig godt ud. Hvis du aldrig har prøvet andet end USB-headsets, så vil du helt klart kunne høre stor forskel. Det gør sig selvfølgelig ikke kun gældende for dette lydkort. Der findes mange gode lydkort på markedet, hvor det måske hos mange, er blevet mere attraktivt at bruge en bord-DAC. Jeg har i hvert fald oftere set det fremfor en PCIe-DAC som AE-5 Plus. Det kan der være mange grunde til. Men værdsætter du en perfekt High-Res lyd som jeg, med mange softwaremuligheder, så kunne AE-5 Plus måske være noget for dig. Men nu er dette ikke en artikel kun omkring AE-5 Plus, men om det generelle system i sin helhed. Jeg synes AE-5 Plus har et flot design, dog en skam man ikke rigtig ser bunden, som har et skinnende hvidt skjold. Så hvis du er ude på at få et komplet hvidt build, så er det synlige ikke helt hvidt. Det har ikke så meget med lydkvaliteten at gøre, men det er en af mine præferencer og derfor med stor nydelse af AE-5 Plus fremfor et USB-headset. Jeg oplever ofte, at USB-headset har en relativ lav volumen, hvor jeg selv har behov for højere lyd. Jeg foretrækker at skulle skrue ned på 80% volumen fordi det er for højt, fremfor at have volumen på 100% hele tiden. Med AE-5 Plus, så kan jeg garantere du vil synes 100% volumen er for højt!
Jeg er så småt ved at få sat en foto-scene op herhjemme på kontoret, hvorfor jeg har tilføjet ovenstående billede. Det er et billede der selv er taget og redigeret. Kom gerne med eventuelt feedback i kommentarfeltet, hvorvidt i på Hardwareonline foretrækker denne slags fremfor hvordan vi normalt plejer at gøre ud af billederne. Det er trods alt jer derude som læser artiklerne. Billedet er Logitechs nyere serie G305, en trådløs mus som kommer med lav forsinkelse og i et design der mærkes i kvalitet. Der er måske mange derude som tænker; ”Det bare en mus.” Men musen er trods alt den vi gør mest brug af. For mig personligt kan det være rigtig vanskeligt at finde den helt rigtige mus. Logitechs G305 er ikke kun trådløs, den er også u-opladelig, hvilket vil sige, at den bruger batterier. Det har en fordel hos nogle og vil måske være en ulempe for andre. Men du kan også få opladelige batterier, hvor du i et skift opnår 100% batteristyrke igen på 30 sekunder. Musen har en afstemningsrate på hele 1000 Hz og en følsomhed på 12000 CPI. Med batterier har den en cirka vægt på 95-99 gram, som ikke er det letteste vi har set hos en mus, men det er absolut noget man kan mærke under brug. Musen ser måske ikke ud af meget på overfladen i dens elegante og minimalistiske design, men G-hub har sørget for resten med masser af justeringsmuligheder. I Logitechs software G-hub kan du selvfølgelig bruge alle Logitechs produkter, herunder også G915 TKL, som er et tastatur jeg har glædet mig til at få prøvet.
G915 TKL i hvidt stråler af kvalitet og over en længere tid har det hvide tema især været fremtrædende, som nok ligger til grund for, at G915 TKL i hvid, har været næsten umuligt at få fingrene i. Det har været udsolgt over en længere periode efter lanceringen. Tastaturet har et tyndt men robust design, som med de lave komfortable low-keys kontakter, er en helt anderledes måde at skrive på. Designet tog mig lidt tid at vænne mig til. Men Logitech har med G915 TKL også tænkt i det multifunktionelle formål, hvor du kan forbinde tastaturet med medfølgende Wi-Fi dongle, eller du kan forbinde over Bluetooth, hvor jeg oplevede begge forbindelsesmuligheder som stabile. Jeg vil dog ikke anbefale Bluetooth tilslutning i sin helhed til spil. Det jeg brugte meget var, at jeg kunne have min Macbook Pro ved siden af og skifte mellem enhederne ved et tryk på tastaturet. Det synes jeg fungerede rigtig godt. Prisen er måske i den høje ende for mange. Logitechs har også et non-TKL-version, hvor du får numlock-tasterne med, for dig som foretrækker et full-sized tastatur. Der er på anmeldelsestidspunktet ikke kommet en hvid version af G915 endnu. Man skal selvfølgelig ikke snydes for
Lightspeed, som er Logitechs avancerede trådløs-teknologi, hvilket jeg aldrig har haft problemer med selv.
Logitech G915 TKL har også indbygget 3-profiler, hvor du kan skifte mellem dem ’on-the-fly’, herunder eksempelvis forskellige spil-profiler. Mit valg af hardware og tilbehør har været på en blanding af ydeevne og æstetik, hvor jeg synes tilbehøret og lydkortet fra Creative Sound BlasterX er en rigtig god blanding.
Hvis jeg skal komme med en lille kritik, på trods af det ’næsten’ perfekte men dyre tastatur, så er det tasternes fasthed. Hvis du er ejer af tastaturet, er det ikke sikkert det har været noget du har bemærket. Men for mig kunne det både mærkes under spil og kontorarbejde. Jeg gjorde derfor som jeg altid gør, tager tastaturet op til øret og leger, at jeg er med i et heppekor med pomponer. Tastaturet havde en relativ stor raslelyd fra tasterne, som viser at kontakterne ikke har et fast greb om de hvide caps. Efter denne opmærksomhed blev det endnu mere tydeligt under brug. Hvis du selv forsøger at holde din fingre på en tast på tastaturet uden at trykke ned, hvor meget slør har din tast, hvis du forsigtigt tager tasten fra side til side? På G915 var det muligvis for meget til mine præferencer. Tastaturet er dog alligevel stadig et af de foretrukne herhjemme.
Logitechs populære G733-headset, som både fås i hvid og sort er et virkelig behageligt headset at have på, også over flere timers spil-sessions. Jeg er normalt ikke til stof-puder på ørene, men G733 har fået mig på andre tanker. Jeg fik testet Arctis 9 Wireless fra Steelseries forrige uge, hvor stoffet herpå gav irritation på grund af skægstubbe. Det gør stoffet på G733 ikke. Prisen vil jeg vurdere på et middelniveau, som på anmeldelsestidspunktet er på cirka 900-1000,- kr. hvilket jeg synes er en ret fornuftig pris. Det er selvfølgelig forskelligt, hvorvidt du vil give den pris for et headset. En ting er sikkert, det er en af de mere komfortable headset jeg har prøvet. Du får selvfølgelig ikke den stærkeste hardware under skjoldet på headsettet til denne pris, men du får et headset der er æstetisk flot at se på og samtidig behageligt i brug, og samtidig en lyd som er tilsvarende prisen. Der er derfor ingen tilføjelser af kritikpunkter på G733. Jeg synes ovenstående tilbehør gav det sidste æstetiske ’look’ til Lian Li O11-Dynamic kabinettet.
For de af jer der foretrækker det visuelle, herunder er der taget lidt ekstra billeder;
RGB-belysningen på AE-5 Plus Pure Edition har du selvfølgelig også mulighed for at justere alt tænkelys RGB herpå. Du kan sammenligne det lidt med ICUE-muligheder, hvis du er bekendt med denne software. Du kan gøre brug af statiske farver, regnbue og et par andre pre-konfigurerede profiler.
I softwaren med AE-5 Plus Pure Edition – White kan du, som med så mange andre lydkort, justere på EQ (Equalizeren). Du har lidt ekstra muligheder her, hvor du kan justere volumen på 7.1 surroundsound, og hvor tydelig den virtuelle surround skal kunne høres. Jeg kan ikke bekende, at man kan det på mange USB-headset, i hvert fald ikke hvad jeg på stående fod kan huske. En feature jeg benyttede mig meget af var ”smart VOL”, som jeg kort forklarede er en funktion, som stabiliserer eller normaliserer lydniveauet. Så lyd-output kommer ud i et mere konsistent niveau. Et eksempel som jeg selv læste, da jeg ville vide noget om Smart VOL er, at når en bombe kastes i et spil, eller når der sker en drastisk scene i en film-scene, så vil Smart VOL stabilisere lyden med resten. Vi kender alle det, at en scene kan lyde højere end en anden, det samme med en eventuel eksplosion og lignende. Det blev også afprøvet med Smart VOL skruet helt op, hvor den negative bagside er, at fodtrin i FPS-spil er identiske, hvor det vanskeliggør hvorvidt trinene kommer tættere på eller går længere væk.
Det er bare en af mange lidt ekstra features man ikke ser som normale muligheder i USB-headsets. Derudover hvis du sammenligner mellem dem, så kan du også høre en betydelig forskel i både musik, film og spil.
Det jeg har testet meget på AE-5 Plus Pure Edition er dens Scout Mode, hvilket jeg først antog som lidt af en gimmick. Men Scout Mode gør i den grad fodtrin og især våben håndtering tydelig i blandt andet Warzone og Counter Strike. Det kræver selvfølgelig du fortsat kan skyde fjenden, hvor jeg er elendig til FPS-spil, som nok er kommet på grund af alderen.