Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5 6 7 næste »

Gå til:

Lian Li XL ROG Edition - Komplet build

Af Thomas Jensen | 16-01-2021 | 16011 visninger | 0 kommentarer

Unboxing og et kig på benyttede hardware


Alle delene har ikke været lige nemme at skaffe oven på COVID-omstændighederne, hvorfor jeg derfor har været nødsaget til at gå på kompromis med nogle ting. Hvad jeg dog ikke ville gå på kompromis med, var rammene fra G.Skill i Royal-serien. De er hverken hvide eller sorte, men har et unikt design som ikke mange andre har, hvilket er forståeligt med den Premium pris de fås til. Blæserne fra Corsair; QL og ML Pro har været ude i noget tid, hvor QL-blæserne som erstattede LL-serien, er de nyeste fra Corsairs-line up af RGB-blæsere. For dig der ikke kender så meget til forskellen, så har QL-blæserne RGB på begge sider som LL ikke har. QL har en maksimal hastighed på 1500 RPM, hvor LL har en maksimal hastighed på 2200 RPM. For det æstetiske, så passede QL-blæserne mere i dette build, eftersom jeg monterede 6 blæsere som ’In-Take’, som resulterede i at jeg fortsat for fuldt udbytte af RGB på blæserne. Mange vil måske mene, at 13 blæsere er noget af et overkill, hvilket jeg på sin vis også vil være enig i. Men der har dog været temperaturforskel fra pull til push/pull.


Man går aldrig galt i byen med Corsairs AX-strømforsyninger, som dog fås til en Premium pris. Er det nødvendigt med en titanium PSU? Nok ikke. Men det er efter min mening pengene værd! Men det kan sagtens gøres billigere. De benyttede dele i dette komplette build er til relative høje priser, hvor der stort set findes alternativer for alle delene til billigere penge. En guld-strømforsyning er ofte det man vil anbefale til den almene bruger, hvor du nemt kan spare 50% af nyprisen i forhold til en AX850 Titanium. Jeg har været så heldig, at Proshop har ladet mig teste deres Dutzo kabler, som hertil også har været brugt i andre test og også vil blive det fremadrettet. Tjek dem eventuelt ud, de fås til penge der er til at betale. Hav dog i mente, at kablerne er ”extensions”, hvorfor de ikke vil erstatte de kabler du har i forvejen. Lige inden Samsungs nyere NVMe SSD 980 Pro udkom, havde jeg allerede fået NVMe 970 hjem. Men hvis du bruger din computer til professionel brug, så kan det være Samsung 980 NVMe har den hastighedsforøgelse som du står og mangler, i forhold til forgængeren. Jeg bruger selv computeren til video og billede redigering og også spil når tiden er til det, hvorfor jeg også vil starte testen ud med en AMD Ryzen 9 3950X CPU, hvor jeg senere vil erstatte den med en fra den nye generation; 5000-serien.


Jeg valgte at gå med 10x QL 120 mm blæsere fra Corsair, som understøtter RGB på begge sider. Dette til modsætning til forgængeren LL-serien. Jeg mødte samme forvirring som nogle af de efterspørgsler jeg har haft fået i indbakken, herefter så jeg hundredvis af samme forvirringer fra mange forummer, heriblandt på Reddit. Der er nogen der har brugt Y splitters på flere porte på deres Commander Pro, således de har kunne bruge 13 blæsere i blandt andet Corsairs Obsidian 1000D kabinet. Dertil personer som har oplevet denne løsning har brændt deres Commander Pro’s porte af. Hvordan jeg selv skulle montere 13 QL-blæsere fra Corsair har derfor taget længere tid, end at samle computeren i sig selv. Jeg valgte derfor at bruge de anbefalede 6 blæsere til Commander Pro, hvor de resterende 4 QL-blæsere blev monteret på 2 fan-headers på bundkortet. De resterende 3 120mm ML-blæsere blev monteret på H150I Pro XT AIO-kølerens 3-way splitter. Alle RGB-blæsernes andet stik, blev monteret til Corsairs Lightning Node for RGB-styringen i ICUE-softwaren.

Jeg har også haft mulighed for at teste AE-5 Plus Pure White Edition, et internt lydkort fra Creative – Sound BlasterX. Uden at løfte sløret for meget, så har det givet mig mere lyst til at benytte jackstik fremfor et USB-headset med indbygget lyddriver.

Jeg har selv fortrudt en smule efter testen at have købt 3 ML blæsere i et push/pull setup, som jeg vil gå mere i dybden med i testen.


Med al den køling som i forvejen skal installeres, valgte jeg Corsairs H150i RGB PRO XT, som har 3x 120 mm blæsere, og med større firkantet kobber kølerplade monteret fremfor et rundt, som mange andre kølere gør brug af. Hvorvidt det har en effekt, er jeg dog ikke bekendt med, hvorfor andre designs kan være lige så effektive. I ’ekstra’ afsnittet vil du også se H150i blive skiftet ud med Kraken Z73, således jeg kunne teste temperaturforskellen mellem de to. Jeg har kaldt dette for et ekstra-afsnit, fordi det var en spontan beslutning, som jeg synes kunne være interessant for jer læsere også.


Med al min forudgående research, har ovenstående billede været det jeg har glædet mig mindst til. Men det ser vel pænt ud. Hvis man skulle være lidt sarkastisk, så ved alle vel, at RGB giver minimum 20 FPS mere, hvorfor jeg valgte 10 RGB-blæsere.


AE-5 PLUS Pure White Edition er ikke kun en PCI-E DAC, men i pakken kommer også en LED-strip, herunder har lydkortet også inkluderet RGB under skjoldet. Som nævnt ovenfor, så er jeg gået efter de 20 FPS mere, da det var rart med mere RGB. Med det lagt til side, så er der efter min overbevisning mange som fravælger PCI-lydkort, da det ’fylder’ i kabinettet. Personligt foretrækker jeg, at det fylder en PCI-slot fremfor en plads på bordet. Jeg vil i et senere afsnit fortælle lidt om softwaren og de muligheder du har med AE-5 Plus og eventuelle fordele.


Sound BlasterX AE-5 Plus Pure White Edition skulle selvfølgelig være hvidt, så det passede til blæserne, kabinettet, kabler og tilbehøret, som også er af hvidt design. Jeg havde dog forhåbninger om, at ASUS ville lancere et X570 bundkort i hvidt sammen med et hvidt RTX 3080 Strix OC. Sidstnævnte er en realitet, men det har været umuligt at fremskaffe.


Bortset fra G.skill-Royal-IPhone i bunden, så har disse ram fra G.skill været nogle jeg har haft brændt mig varm på længe. Jeg måtte dog også vente 1.5 måned på leveringen af dem. For de nysgerrige, som også vil blive beskrevet senere, så er ovenstående modellen; G.Skill Trident Z Royal DDR4-3600 C14 QC – Gold 32 GB.



Et nærbillede af Dutzo-kablerne fra Proshop, som er ret fleksible.


Sommer 2020 var Lian Li O11 Dynamic et gentagende samtaleemne på Hardwareonline. Derfor satte jeg mig for at bestille XL-versionen ROG-edition i hvid. Jeg havde hertil endnu ikke besluttet mig for, hvad Dynamic-kabinettet skulle indeholde. Men hvis du selv er ret bekendt med samle-projekter af hardware, så er kabelføringen nok det man skal reflektere over, hvis man går op i æstetikken. Lian Li O11 Dynamic-serien har i hele højre side plads til kabelføringen, som dog reduceres i mit tilfælde. Det på baggrund af at jeg monterede AIO-køleren i Push/pull og ydermere skulle montere 13 RGB-blæsere, som hertil har 2 kabler pr. enhed (Fan & RGB). Det er i alt 23 ekstra kabler fra blæserne alene, hvor der bliver tilføjet ekstra kabler fra 2x Lightning Nodes og 1x Commander Pro.


Valget endte på et ASUS RTX 3080 STRIX OC, som på trods af sin overpris af personlige præferencer, har været anerkendt for stabilitet og gode kølerevner. TUF-serien har senere hen vist sig at følge rigtig godt med i forhold til kølerevnen, hvorfor det sagtens kan være et godt alternativ. Der er på anmeldelsedstidspunktet en cirka prisforskel på 500,- kr. mellem Strix og TUF; RTX 3080.



Der vil blive monteret en Ryzen 9 3950X, som er en CPU med 16 kerner og 32 tråde, 64 MB Cache. 3950X har en base hastighed på 3.5 GHz med 4,7GHz Turbo. 3950X er en CPU som sagtens vil kunne holde i mange år endnu, og som en CPU der er perfekt til multifunktionelle formål, heraf; professionelt workload og gaming. Jeg havde alligevel mulighed for, at få fingrene i storebroderen fra 5000-serien, som jeg også vil teste og sammenligne med 3950X i testafsnittet.


ASUS ROG Crosshair VIII Hero (Wi-Fi) er i min optik flot æstetisk, og har alle de features du kunne have brug for, og nok også mere til for den almene bruger. Desværre så kommer bundkortet også med det ASUS kalder for en Delta Superflow fan, som jeg ikke er ’fan’ af. Men hvad gør en blæser fra eller til, ikke?


Ovenstående billede er ekstratilbehøret fra RTX 3080 STRIX OC fra ASUS.

Lidt billeder af Kabinettet Lian Li O11 Dynamic XL Rog Edition i sin fysiske form;
 


Hardwaredele:
  • Kabinet: Lian Li O11 Dynamic XL ROG Edition – White.
  • Bundkort: ASUS ROG Crosshair VIII Hero (Wi-Fi).
  • CPU: AMD Ryzen 9 3950X --> AMD Ryzen 9 5950X.
  • GPU: ASUS RTX 3080 Strix OC.
  • PSU: Corsair AX850.
  • AIO: Corsair H150i RGB PRO XT --> Kraken Z73
  • Ram: G.Skill TridentZ Royal DDR-3600MHz C14 (14-15-15-35).
  • M.2: Samsung 970 EVO Plus SSD M.2. 2280 1TB.
  • M.2: Samsung 970 EVO Plus SSD M.2. 2280 1TB.
  • SSD: Samsung 860 EVO 2,5” SSD 1TB.
  • Blæser: 10x Corsair ICUE QL 120mm RGB – White --> Lian Li Uni Fan(S)
  • Blæser: 3x ML120mm PRO Premium.
  • ICUE: Corsair Commander Pro Expansion kit.
  • Skærm: Dell Alienware AW3420DW 34,1” IPS WQHD 3440x1440 (2ms).
  • Kabler: Proshop; DUTZO Sleeved Power Extension kabel x2.
Tilbehør:
  • Lydkort: Creative Sound BlasterX Pro-Gaming AE-5 Plus – Pure White Edition.
  • Tastatur: Logitech G915 TKL Lightspeed – White.
  • Headset: Logitech G733 Lightspeed Gaming headset.
  • Mus: Logitech G305 Lightspeed.