Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 næste »

Gå til:

Fractal Celsius+ S28/S36 Prisma

Af Thomas Jensen | 03-01-2021 | 8247 visninger | 0 kommentarer

Test



Vi har testet Fractal S28 og S36 Prisma på følgende system:

  • Asus Rog Strix Z490-i-Gaming.
  • Corsair CX750F RGB.
  • Intel 10600K CPU.
  • Asus Strix RTX 2060 OC.
  • G.Skill TridenZ 3800Mhz CL14.


Jeg har ikke skiftet det pre-monteret paste. Testen vil derfor tage udgangspunkt i ”out of the box”, og ikke afhængig af køler-pastaen. Kølerhovedet på S28 og S36 virker af robust og solid kvalitet, med et klikke-system mellem Auto og PWM-mode. Der er nemlig to indbyggede funktioner i kølerhovedet, hvor du skal dreje den manuelt. Her kan du skifte mellem Auto og PWM, hvor du får mere selvkontrol over enheden på PWM-profilen. Jeg oplevede både S28 og S36 ikke ville booste op i RPM, hvis jeg i ASUS’ software satte den til performance-mode. Dette er nok på grund af, at den selvregulerer sig afhængig af temperaturen på CPU’en. I testen har jeg derfor sat den på PWM, hvor jeg kan sætte en fast RPM og måle temperaturen, herunder se forskellen mellem S28 og S36. Det har været en gentagende dialog på Hardwareonline også. For hvor stor forskel er der reelt set mellem 2x 140 mm og 3x 120 mm? Det teoretiske og matematiske regnestykke går til S36’s fordel. Disse tal kan dog variere fra anden AIO fra anden producent og hvor der også er brugt andre blæsere. Men jeg synes dog fortsat, at det er interessant at se forskellen. Dette har også været en efterspørgsel på Hardwareonline.



Både blæserne og kølerhovedet kan selvfølgelig som så meget andet sættes i synkronisering, så farven skifter på alle enhederne på en gang og herunder eventuelt i samme pre-konfigureret RGB-mode.



Jeg har i testen testet med prime95, som er et gratis program. For dem som ikke kender prime95, så er det et velkendt software til, at stress-teste (torturere) din CPU for stabilitet herunder for højere temperaturer end hvad man normalt får i daglig brug. S28 og S38 er begge testet i mere end 30 minutter, dette blev gjort så vandet kunne blive varmet op og få en så nøjagtig temperatur til testen som muligt.

Testen blev foretaget med en All core clock på 4.9GHz på 1.43v.




Der blev brugt Asus Suite 3 for fanprofilering, hvor der blev skiftet mellem ’Silent-mode og ’Fullspeed-mode’. S28 kørte på 655 RPM og S38 kørte på 638 RPM i Silent-mode, som blev brugt til at teste temperature i idle-mode.

Under load i Prime95 kørte S28 på 1836 og S36 kørte på 1844 RPM i Fullspeed-mode.

Begge har rigtig fine temperaturer, hvor du kan se en klar fordel på hele 5 grader til forskel mellem S28 og S36 under Idle. Under load bliver forskellen dog lidt mindre, og på både S28 og S38 vises at være lidt mere jævnbyrdige, dog stadig en fordel for S38’eren. Som før nævnt, så er denne test foretaget på cirka 30-40minutter i både idle og Prime95, hvor temperaturen ser ganske fornuftig ud. Jeg har set andre test, hvor 10600K i idle er på 45 grader, hvor nogle får helt op til 83 grader under load, som også lyder absurd høj på en 10600K uden overclock. Det skal afslutningsvis nævnes, at overstående er gennemsnitlige temperaturer, hvor peak godt kunne komme med +5 i temperatur.