Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5

Gå til:

Steelseries Rival 3 Wireless

Af Thomas Jensen | 23-11-2020 | 9076 visninger | 0 kommentarer

Konklusion



Steelseries Rival 3 Wireless har i de store træk været en fornøjelse at teste. Batterilevetiden synes jeg ikke levede helt op til markedsføringen, men en levetid på næsten14 dage med et lidt over middelforbrug var tilfredsstillende. Hvis man gerne vil have enheder hvor RGB synkroniseres, så er det måske ikke Rival 3 Wireless man er på udkig efter, men måske Steelseries Rival 650 eller den nye Aerox 3, som begge har lidt mere RGB at tilbyde. Hvis du ønsker mere batterilevetid, så har man heldigvis mulighed for, at aktiverer high-efficiency mode. Denne tilstand er nok ikke en man vælger at spille Counter Strike med, men giver dig stadig mulighed for, at få de omtalte 400+ batterilevetid.

Multifunktionaliteten mellem Bluetooth og 2.4 GHz Wi-Fi fungerede upåklageligt, og det var nemt at skifte mellem enheder, hvor det kunne være et ideelt formål når man arbejder på kontoret, eller mellem spil vil foretage sig noget på en anden computer.

Steelseries Engine software var nemt og overskueligt, som giver dig de muligheder du kunne ønske dig til en mus. Softwaren giver dig mange flere muligheder, hvis du eventuelt har andre Steelseries enheder. Jeg brugte især spilprofilerne således, at min DPI-indstilling var anderledes afhængig af hvilket spil der blev spillet.

Jeg har været fuld tilfreds med Rival 3 Wireless, hvor det eneste jeg har at nævne er, at det ville have været rart med et kabel inkluderet i æsken, og så eventuelt opladelige batterier. Det vil selvfølgelig nok hæve prisen en smule, som i forvejen er lidt højere end andre konkurrenter. Rival 3 Wireless koster 135,- kr. mere end Katar Pro fra Corsair og 100,- kr. mere end G305 fra Logitech. G305 kommer dog ikke med Bluetooth som også trækker op i prisen på Rival 3 Wireless. For mig har Bluetooth funktionen været brugt i stor stil.

Når du skal ud at købe en trådløs mus, hvad er så vigtigt for dig? Har du det ligesom mig, som godt kunne have brugt muligheden for kabeltilslutning, men med lang batterilevetid ikke alligevel helt ser det nødvendigt? Batterier skal dog fortsat købes fra gang til gang, som i sidste ende resultere i en dyr mus, nu når den ikke kan oplades med kabel. Jeg ser derfor begge muligheder med fordele og ulemper.

Kort om komforten, så lægger Rival 3 Wireless rigtig godt i hånden. Der er lavet lidt udskæringer i siden som gør den lidt mere behagelig i længere sessioner. Det er selvfølgelig ikke en high-end mus, hvor den derfor heller ikke vil blive sammenlignet med en, hvorfor jeg synes at man får et rigtig lækkert produkt til prisen. Du får i hvert fald følelsen af at den hårde plast på Rival 3 ikke er af billig kvalitet! Afslutningsvis så er softwaren Steelseries Engine også et lækkert software at justere sine indstillingerne, hvor jeg ingen fejl, bugs, mangler eller lignende oplevede.

Sidst med ikke mindst, så er der Steelseries Premium musemåtte QcK PRISM 4XL, som fås til en relativ høj pris. Men du får også et halvt gulvtæppe i lækkert materiale. Jeg prøvet flere muse ovenpå QcK PRISM herunder Rival 3, og musene køre glat og fint på overfladen. Prisen er måske ret høj for nogen, hvorfor grundlaget nok er på hvad du får ekstra, udover en musemåtte i stof. Med Steelseries Engine og de Apps der høre herunder, er hvad der får mig til at ville købe dette produkt samt de store dimensioner 4XL har! 
 

Rival 3: Se priserne hos PriceRunner.
QcK PRISM 4XL: Se priserne hos PriceRunner. 

Plusser

400+ batterilevetid i high-efficiency mode.
Lækker byggekvalitet.
Meget komfortabel.
Multifunktionelle muligheder med Bluetooth og 2.4 GHz.
Ligetil og nem software.
Premium kvalitets musemåtte (QcK PRISM 4XL).
Masser af muligheder i Steelseries Engine (QcK PRISM 4XL).

Minusser

Ingen kabeltilslutning.
Du får ikke 400+ timers batterilevetid uden high-efficiency mode aktiveret.
Langsom opvågningstid.
Musemåtten har måske en høj pris for mange (QcK PRISM 4XL).

 

Side « forrige 1 2 3 4 5