Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5 næste »

Gå til:

Tesla Model 3 LR

Af Thomas Eriksen | 18-11-2020 | 16334 visninger | 14 kommentarer

Sådan kører den

Sådan kører den.

Som jeg nævnte i introen så var de tidlige elbiler ikke just noget man gik og savlede efter som bil entusiast og man skulle være ret grøn for at overveje en elbil. Men alt dette er med Tesla en ting fra fortiden, for Model 3 er virkeligt en bil som på godt og ondt fungerer som en rigtig bil.



Min Model 3 er udstyret med Dual motor og dermed firhjulstræk og jeg har aldrig oplevet en bil der står så godt fast på vej ud af en rundkørsel eller rundt om et hjørne. Uanset hvilken situation man er i kan man smide speederen i bund og med fuld tillid blive kastet tilbage i sædet uden det mindste hjulspin, i det mindste i tørvejr. Er man ny i elbiler så kan det godt virke lidt underligt at man får en så voldsom acceleration men næsten ingen lyd. Det føles faktisk utroligt sikkert og fungerer meget bedre end det antispin jeg har oplevet på mere konventionelle biler, som enten tillader en del hjulspin eller overstyrer så meget at motoren bremses voldsomt ned.  Er der lidt vand på vejen og du gentager ovenståenden, så kan du godt opleve at bilen bliver lidt løs og baghjulene slipper. Det er meget lidt og inden den smider bagenden, har elektronikken grebet ind og du kan med en lille kontrastyring hurtigt gribe bilen og så du er hurtigt og sikkert videre. Bilen er faktisk så godt afstemt at du som chauffør kan mærke hvilket hjulsæt der slipper og der er ikke en snært af tvivl om at bilen nok skal klare sig. Jeg nyder især her med efterårets våde veje at give den lidt for meget gas ud af en rundkørsel så den lidt stepper lidt ud. Det er super underholdende.



Men nu vi er ved den med at blive kastet tilbage i sædet, så mindes jeg ikke at have prøvet noget der accelererer så voldsomt og alligevel så sikkert fra starten af som Model 3. Det selvom jeg da gennem tiden har kørt i både Porsche 911, Audi S5 og Mustang V8 (desværre alle som lejebiler). Alle biler med ca samme 0-100 tid men udfordringen med dem var at få kræfterne i jorden. Jeg mindes feks engang i en Mustang hvor jeg i regnvejr kom ud i en alt stor udskridning da jeg gav den for meget af den sjove pedal og det var med antispin slået til i den ekstra følsomme regnvejrs mode. Det kommer du aldrig til at opleve i en Model 3.

Styringen virker også rigtigt god og selvom jeg ikke decideret har kastet den rundt på lille landevej, så er der ingen tvivl om at det er en bil der virkeligt kan noget. Den styrer tungt og præcist og man kan ikke mærke at bilen faktisk vejer tæt på 2 ton med fører. Jeg kan levende forestille mig hvor sjov det må være at tage en Model 3 Performance med på bane, for den har lidt flere kræfter bedre bremser og hjul, men nok vigtigst af alt, så har den trackmode som gør at du kan stille på hvordan bilen opfører sig.

En anden ting er hvor stille den er, kører du under 50 km/t er den tæt på lydløs men når du kommer over det, så begynder du at mærke støjen fra hjulene og især vindstøj er ret markant når man kommer op i fart.



Tiden fra 0-100 er opgivet til 4,6 sekunder men i modsætning til en Benzin bil som bliver hurtigere som du bruger benzinen i tanken, så kan de 4,6 sekunder kun opnås med tæt på 100% strøm i ”tanken”. Det skyldes at accelerationen i elbiler er begrænset af hvor meget strøm der kan trækkes ud af batteriet og der kan trækkes mere strøm når batteriet er fuldt end når det er ved at være fladt. Du kender det måske med fjernstyrede biler som på AA batterier fint kan køre når de er nye, men efter noget tid kører den langsommere og langsommere før den endeligt stopper.

Jeg har lavet nogle tests af accelerationen fra 0-102 på speedometret (102 svarer ca til 100 i virkeligheden). Dette har jeg optaget på video og efterfølgende i videoredigerings program fundet ud af hvor lang tid det tog. Når vi er nede i den slags tider her er GPS’en på en telefon nemlig langtfra hurtig nok til at kunne måle præcist.   

Jeg har testet ved 90% og ved ca 32%

98% 0-100 = 4,7 4,58 4,68 4,58 Gennemsnit = 4,63 sek.
32% 0-100 = 5,04 4,92 4,92 4,92 Gennemsnit = 4,95 sek.

Jeg har en enkelt gang da jeg lige havde fået bilen prøvet at køre den ned til 1% på batteriet og der var Accelerationen så faldet til ca 12-15 sekunder til 100 men jeg testede ikke specifikt tiden. Men det gode er at det er kun når batteriet er nede på det absolutte laveste niveau at man faktisk mærker et markant tab i ydelse. Samtidig er det ikke som i andre elbiler hvor bilen nærmest lukker ned og tvinger dig til at krybe hjem.  Derudover så er det ikke noget der kan anbefales at køre sin bil så langt ned regelmæssig. Jeg valgte at gøre det for at se om man kan stole på rækkeviden og jeg ladede den op med det samme jeg kom hjem med 1 % strøm tilbage.