Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side 1 2 3 4 5 næste »

Gå til:

Corsair Katar Pro Wireless

Af Thomas Jensen | 26-10-2020 | 8402 visninger | 0 kommentarer


Producent: Corsair
Sponsor: Corsair
Introduktion



Det er nu 5 år siden Corsair lancerede den forhenværende Corsair Katar Gaming mus, hvor Corsair nu har lanceret en opgraderet udgave, Corsair Katar Pro Wireless. Der er med Katar Pro fokus på batterilevetid, på bekostning af en vægt på 11 gram i forhold til forgængeren. Når man tager navnet i betragtning, så har Corsair taget ’Pro’ i beskrivelsen af den nye Katar og jeg er ret nysgerrig på, hvad der ligger i denne betegnelse. Jeg er selv altid lidt kritisk på forhånd, når man kalder et produkt for Pro, for hvad får man ekstra for denne iøjefaldende betegnelse? Der er altid salgsargumentet, men jeg er nysgerrig på forskellen.

Corsair er en anerkendt virksomhed, som blev grundlagt helt tilbage i 1994 af Andy Paul, Don Lieberman og John Beekly, som først arbejdede på CPU cache moduler for OEM (original equipment manufacturer). Corsair begyndte senere, i starten af 2000, at fokusere på ram, og har sidenhen haft en vækst, hvor Corsair nu er velkendt blandt alle hardware entusiaster og den almene gamer. Corsair har sidenhen fået et hardwaresortiment, som dækker næsten alle komponenter i en computer, med få undtagelser.

Corsair Katar Pro er allerede nu tilgængelig, hvorfor jeg ser det spændende at tage et nærmere kig på Corsairs nye mus, som faktisk fås næsten til den samme pris som forgængeren. Det kunne være at Corsair Katar Pro Wireless er lige præcis det du står og mangler.

 

Side 1 2 3 4 5 næste »


ANNONCE