Side
« forrige 1 2 3 4 5 næste »
Gå til:
Riolinks Argus 2 og 3
Af Heini Nielsen | 28-10-2020 | 9652 visninger | 3 kommentarer
Test og gennemgang af software
Med Argus 2 og Argus 3 medfølger Reolinks egen software, hvor jeg synes Reolink har lavet et enestående arbejde. Opstartsfasen kan næsten ikke blive nemmere, hvis man ser bort fra vejledningen og sproget i softwaren, som ikke understøtter det danske sprog. Størstedelen af den danske befolkning har mere eller mindre engelsksprogligt kendskab, og jeg har ikke oplevet et eneste problem eller fejl ved brug af softwaren. Første gang du tænder for kameraet aktiveres en stemme fra kameraets højtaler, som guider dig gennem opsætningen.
PC Software:
Softwaren kan hentes direkte fra Reolinks egen hjemmeside. Den overordnede menu giver et hurtigt overblik og kan nemt navigeres i. Jeg vil i det næste kort beskrive om softwarens funktioner.
Under enhedsindstillinger (Device settings) har man mulighed for at ændre enhedsnavnet på kameraet, indstille tid, dato og du har herunder også mulighed for at opdatere firmwaren.
En af de funktioner som jeg værdsætter meget og med et software som er gratis er, at du har mulighed for at sætte ugentlige overvågningstidspunkter på med indstillinger som passer til dine præferencer. Hvis du tager på arbejde kl. 7 og er hjemme kl. 16, så kan du indstille det i softwaren således, at softwaren automatisk går i overvågningstilstand indenfor dette tidsrum mandag-fredag.
Reolink har også muligheden for at opsætte alarm ved bevægelsesregistrering under RF Alarm. Du kan indstille hvor følsom registreringen af bevægelser skal være, herunder om din enhed skal sende en E-mail som notifikation. Hvis du gør brug af et mikro SD kort kan kameraet også indstilles til at optage direkte ned på SD kortet ved bevægelse. Bevægelsesregistreringen kan indstilles fra 1-10 meter i henhold til følsomhed.
I Reolink softwaren kan du også holde øje med lagringsrådighed på dit mikro SD kort.
I optagelsesindstillingerne kan du indstille optagelsesvarigheden, herunder om du vil advares i forhold til pladsmangel. Derudover har man mulighed for at vælge videokvaliteten.
Du kan opsætte din Reolink enhed til at sende dig e-mail, hvor du kan indstille kameraet til at sende billeder af bevægelsesregistreringen til din e-mail. Optagelserne vil forblive på mikro SD kortet eller i Reolinks Cloud. Videooptagelserne vil ikke blive sendt til din e-mail.
Under OSD-menuen kan du ændre navn og positionering af teksten, hvor teksten skal placeres i optagelsesvinduet.
I optagelsesmenuen kan du indstille videoformaterne frame/sek, bitrate, stream type og om optagelserne skal optage den modtagende lyd. Du skal dog være opmærksom på at indstillingerne herunder allesammen har indflydelse på filens samlede størrelse. 15 frames pr. sekund er ikke meget, hvor 30 ville være at foretrække. Hvis du har et SD kort med meget plads (maksimalt 64GB understøttelse på Argus 2 og Argus 3), så kan du af gode grunde godt sætte opløsningen i 1080p inkluderet med optagelse af lyd.
Reolinks software kommer ikke uden Wi-Fi indstillinger, hvor du kan vælge dit hjemmenetværk, som Argus 2 og Argus 3 skal benytte.
I PC-softwarens generelle indstillinger har du mulighed for at vælge sprog, hvor jeg godt kunne have tænkt mig mulighed for det danske sprog. Men hvis man tager med i betragtning at Reolink ikke har været på det danske marked længe, og fortsat kan være udfordrende at finde i en dansk butik, så fungerer sproget på engelsk nu også godt.
Du kan med FTP sætte dine optagelser til at blive gemt på en NAS eller et netværksdrev. Hvis du er ejer af en QNAP eller Synology NAS, så kan du indstille dine kameraer til, at optage direkte over på din QNAP eller Synology server.
For dem som er interesseret i dette, kan læse mere om indstillingsmulighederne på QNAP her, eller på Sonology her.
Det er en lækker tilføjelse, eftersom et Mikro SD kort på længere sigt ikke indeholder plads nok.
På overstående billede kan man se Argus 2 i aktion, hvor nattefunktionen er aktiveret. På billedet er der cirka 3 meter til døren fra Argus 2, hvor billedet er klart og tydeligt. Jeg må sige at jeg er imponeret over hvor godt Argus 2 omsætter et helt mørkt rum i sort/hvidt.
Under live-view vinduet har du en basic indstilling knap, hvor du har mulighed for at indstille de generelle indstillinger. Som nævnt tidligere, så har de samlet flere menupunkter i en under denne indstilling.
Hvis du tænker at et Argus 2 eller Argus 3 kamera ikke er nok, så har Reolink også et multikamera vindue, hvor du kan se flere liveoptagelser på samme tid. Jeg har testet kameraerne separat og det er derfor kun Argus 2 kan ses her. Jeg har testet kameraerne i forskellige rum og med forskellige lysforhold.
Mobiltelefon applikation (Android):
Et godt overvågningssystem har både et PC/Mac software og en applikation til din telefon. Applikationen understøtter både Android og IOS. Der er næsten ligeså mange muligheder på telefonapplikationen, som der er med PC/Mac softwaren, hvor du blandt andet også kan se og overvåge strømforbruget.
Du kan på billedet herover se strømniveauet og på billedet til venstre er sat Reolink solpanel til. Det kan ses med et lille ikon af en sol. Jeg har brugt kameraerne i 1,5 måned med middel bevægelsesregistrering og aktivitet i softwaren og applikationen, hvor den gennemsnitlig havde brugt 50 % af batteriet. Jeg var lidt skeptisk over opladningskravene, som solpanelet selvfølgelig hjælper på. Men hvis du gør brug af kameraet indendørs, hvor ofte skal det så oplade? Du skal selvfølgelig tage forbehold for indstillinger, temperaturer og hvor ofte kameraet har været aktivt, hvor alle faktorer har indflydelse på batteriforbruget. I mine tests overraskede det mig. Min bekymring er at kameraet ikke er i brug under opladning, eftersom du er nødsaget til at afmontere det.
I softwaren på telefonen er det også muligt at tilgå tæt på de samme muligheder som i PC-softwaren. I applikationen kan du blandt andet rette i sikkerhedsindstillingerne, indstille hvornår du skal modtage notifikationer, hvornår alarmen i kamerahøjtaleren skal aktiveres og meget mere. Reolink applikationen er simpel og nemt at navigere rundt i.
Under live-view kan du manuelt skifte mellem dag- og natfunktion og synsfelt.
Under live-view er der en ”push to talk” knap, hvor der vil være en forsinkelsestid på cirka 2-4 sekunder til outputlyden. Dermed kan du sætte opløsning- og billedkvaliteten og se gemte billeder og videoer.
På ovenstående billede ser du et live-view taget af Argus 2 i dagslys. Synsfeltet er lidt større på Argus 2 end Argus 3, hvor Argus 2 har 19 graders synsfelt mere. Det kan især være relevant hvis du foretager overvågning på et stort areal, hvilket ikke illustreres på billedet ovenfor, men giver et godt billede af kvaliteten i et mørkt rum i dagslys.
Under live-view i applikationen kan du ændre i billedindstillingerne, som du også kunne i PC/Mac Reolink softwaren. Du kan ændre hvor teksten skal placeres på billedet i forhold til dato, tid og enhedsnavn, herunder Hertz på Anti-flicker som registrerer kunstig belysning så det ikke går ud over billedet.
Ovenstående billede er taget med Argus 3 hvor rumbelysningen er lidt anderledes. Billedet er i god balance i forhold til hardwaren i kameraet. Billedet fra kamera til døren på billedet – ca. 3-4 meter. Billedet er relativt tydeligt, hvor en ubuden gæst vil være genkendelig. Vi skal selvfølgelig være bevidste om at Argus 2 og Argus 3 ’kun’ er fuld HD med 15 frames/sek, hvorfor billedet ikke står kniv skarpt.
Der er også mulighed for synkronisering af dato og tid til telefonens dato og tid.
Hvis Status LED lampen er aktiveret, aktiveres den blå Status LED lampe, når der registreres bevægelser. Registeringen af bevægelse skete næsten i sekundet, hvor jeg forventede en forsinkelse på. Forsinkelsen i forhold til kameraets registrering af bevægelse kom dog lidt til syne, hvis følsomheden blev sat til 10 meter. Men det vigtigste er at Argus 2 og Argus 3 målte en bevægelse og afgav en notifikation indenfor 5-10 sekunder efter registrering. Det samme gør sig gældende, hvis du har valgt at din enhed skal sende billede til din e-mail. Det blev også gjort indenfor en tilfredsstillende kort tid på 10 sekunder i gennemsnit. Jeg oplevede at man skal være opmærksom på intervallet i, hvor ofte dit kamera skal registrere og afsende notifikationer, herunder e-mail. Jeg modtog på under 1 minut et stort bundt af e-mails fra enheden, med et billede taget fra registreringen. Det har den betydning at man skal forvente Reolinks sikkerhedssystemer ikke bare er plug and play, hvor man skal bruge tid på at sætte sig ind i alle de indstillingsmuligheder der er.
Hvis Status LED lampen er aktiveret, aktiveres den blå Status LED lampe, når der registreres bevægelser. Registeringen af bevægelse skete næsten i sekundet, hvor jeg forventede en forsinkelse på. Forsinkelsen i forhold til kameraets registrering af bevægelse kom dog lidt til syne, hvis følsomheden blev sat til 10 meter. Men det vigtigste er at Argus 2 og Argus 3 målte en bevægelse og afgav en notifikation indenfor 5-10 sekunder efter registrering. Det samme gør sig gældende, hvis du har valgt at din enhed skal sende billede til din e-mail. Det blev også gjort indenfor en tilfredsstillende kort tid på 10 sekunder i gennemsnit. Jeg oplevede at man skal være opmærksom på intervallet i, hvor ofte dit kamera skal registrere og afsende notifikationer, herunder e-mail. Jeg modtog på under 1 minut et stort bundt af e-mails fra enheden, med et billede taget fra registreringen. Det har den betydning at man skal forvente Reolinks sikkerhedssystemer ikke bare er plug and play, hvor man skal bruge tid på at sætte sig ind i alle de indstillingsmuligheder der er.
Ovenstående billede er et live-view fra Argus 2, hvor de 139 graders synsfelt virkelig kommer til syne. Lysniveauet er dæmpende på grund af overskyet vejrforhold, hvilket ikke ser ud til at reducere billedkvaliteten i et stort omfang.
Argus 2 og Argus 3 ligner hardwaremæssigt meget hinanden, hvor Argus 2 har et genkendelig bredere synsfelt. Softwaren fylder rigtig meget under denne test, som er hele værdien bag, om et sikkerhedssystem er værd at investere i. Billedkvaliteten og bevægelsesfølsomhed har selvfølgelig også sin del af værdien i investeringsgrundlaget, men med alle de muligheder som Reolinks software tilbyder, så har der været meget fokus på det i denne artikel.