Side
1 2 næste »
Gå til:
Beelink GT1
Af Thomas Eriksen | 26-09-2016 | 17057 visninger | 0 kommentarer
IntroduktionI dag skal vi kigge på et lidt anderledes produkt end vi er vant til. Gearbest.com har nemlig sendt os en en Android TV Box fra Beelink til test. Helt nøjagtigt er der tale om en Beelink GT1 som er en TV box med Android 6,0 og en ydelse der på flere områder ligner den som man får i en lidt ældre telefon.
Design
Designet af Beelink GT1 rammer efter min mening helt rigtigt. Den er ikke mere end 9,6x9,6 cm stor og kun 1.5 cm tyk. Den er altså markant mindre end 2 CD æsker lagt oven på hinanden (hvis der er nogen af jer der stadig kan huske den slags :) Designet er pænt og minimalistisk hvilket vil sige at den nemt vil passe ind i de fleste hjem uden at gøre noget væsen af sig. Hvis du vælger at bruge alle porte ødelægger du desværre designet lidt da den ene USB port er placeret på siden.
Forbindelses muligheder
Selvom størrelsen som tidligere nævnt er yderst begrænset så er det stadig og lykkes at pakke stort set alle de stik ind i den som man kan tænke sig at få brug for. Der er således 2 USB stik 1 HDMI 1 Lan port SPDIF udgang til lyden og så muligheden for at sætte et 32 GB SD kort i den for at udvide de indbyggede 16 GB hukommelse. Derudover er der naturligvis også et strøm stik.
Ibrugtagning.
Når jeg specifikt nævner ibrugtagningen så skyldes det at min sammenlignings grundlag faktisk kun er en Chromecast. En Chromecast er så simpel at sætte op at jeg uden videre ville betro min ikke særligt tekniske mor på 65 år at sætte den op uden yderligere instruktion. En Android TV box er ikke besværligt at sætte op men i forhold til Chromecast så er der liget et par ting mere man skal igennem, men grundliggende set fungerer det ganske nemt.
Efter opsætningen ender man på Beelinks startside. Hvis du tror at du nu lander i en Android telefon lignede skærm så tager du fejl for nok har den Android 6,0 men det er ikke en telefon så forvent ikke den brugerflade. Du kommer i stedet til en startskærm der er optimeret til brug med den medfølgende fjernbetjening og der er et par enkelte apps for installeret, feks Kodi mediacenter som har en stor plads på startsiden. Jeg har ikke tænkt mig at gå i detaljer med de installerede programmer, for med Android 6,0 er det jo helt op til dig selv at installere lige netop dine favorit apps og bruge på TV’et.