Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5

Gå til:

Razer Hammerhead Pro V2

Af Kaare H | 16-09-2016 | 31385 visninger | 1 kommentarer

Konklusion

Lydmæssigt er jeg imponeret over lyden som Hammerhead Pro V2 kan levere. Der er tilpas med bund i lyden, bastoner, eksplosioner og lign. gengives med overbevisning om, at der er overskud og mulighed for mere endnu. Knap så positiv er jeg over komforten, eller nærmere mangel på samme. Jeg har prøvet mange forskellige former for øre- og hovedtelefoner nu, og jeg troede ikke at jeg ville finde noget som var så ukomfortabelt for øret, som den øresnegl jeg var tvunget til at bruge en uge sidste sommer, i forbindelse med at jeg til et rollespil havde en walkie på mig 24/7 med headset til, men det har desværre været tilfældet med Hammerhead. De eartips som anvendes er alt for hårde, og derfor syntes jeg det virker svært at få dem til at sidde på en måde, hvor de slutter ordentligt tæt og dermed sikrer den bedst mulige lyd. Samtidig er selve huset på øretelefonerne meget stort, og med det piggede overflade-design man har valgt at give dem, så sidder de og presser sig mod øret når jeg bruger headsettet, og jeg bliver konstant mindet om, at jeg altså har det her headset på. Og netop størrelsen på det her hus er også med til at mindske komforten, da jeg syntes øretelefonerne sidder meget langt ude af ørerne, og størrelsen er med til at gøre dem tunge, og dette kombineret med de tidligere omtalte lidt for hårde eartips gør, at jeg i hvert fald ikke finder dem komfortable.

Som jeg tidligere var inde på, så overraskede de mig meget lydmæssigt, og en af grundene til dette er helt klart at husene tillader brugen af større driverenheder og magneter, og den mere plads giver også mere rum hvor lyden kan dannes, før den kommer ind i øret. Dog finder jeg det ganske paradoksalt, at netop det som gør lyden til noget som virkelig er værd at gå efter, også er produktets største fjende.

Med en pris på lidt over 600,- hos billigste danske forhandler vil jeg mene, at prisen er OK, måske lidt til den høje ende, men lydmæssigt er headsettet det værd. Jeg vil dog på det stærkeste opfordre til, at man prøver headsettet først inden man bare bestiller det, da det ikke er sikkert man kan vænne sig til at have det på, som jeg har haft store problemer med.

Fordele

  • Rigtig god lyd hvis man holder sig inden for rock, pop og generelt mainstream genrerne.
  • God længde på ledningen, som giver bevægelsesfrihed i forhold til når man sidder ved computeren.
  • Der medfølger en adapter, så man kan bruge headsettet sammen med en stationære pc.
  • God og klar lyd fra mikrofonen hos modtager.
Ulemper
  • Det fysiske design egner sig ikke til alles ører, denne skribent inklusive.
  • Meget hårde ear-tips i forhold til andre in-ear hovedtelefoner.

Se prisen hos PriceRunner

Side « forrige 1 2 3 4 5