Side
« forrige 1 2 3 4 5
Gå til:
Razer DeathAdder Chroma
Af Thomas Eriksen | 19-02-2015 | 58342 visninger | 0 kommentarer
Konklusion
Konklusion
Det har været en meget positiv oplevelse at teste DeathAdder Chroma. Musen er meget behagelig at bruge over længere tid, uanset om man bruger den til gaming eller normalt browsing/office-brug. Det er en meget hurtig mus, både på grund af dens 10.000 dpi sensor og dens lave vægt, så der skal ikke særligt meget til, for at få musen op i fart. Og med de meget glatte musefødder den har på, så er den nærmest friktionsløs på underlaget, hvilket igen også er med til at gøre den så hurtig. Jeg har været meget glad for at bruge musen under testforløbet, og det eneste negative jeg kan sige om den, er faktisk manglen på dedikerede dpi-knapper, samt at til normal brug i Windows, så er knapperne alt for følsomme, men det er min holdning, og det var egentlig ikke et problem for mig, mere bare et generelt irritationsmoment, da jeg med bearbejdning af billeder tit skulle lave en del om igen, fordi jeg kom til at trykke på knapperne.
DeathAdder Chroma koster i skrivende stund lidt over 500,- hos billigste forhandler, og kigger man efter en ikke-Chroma udgave, så ligger den fra 350-550,- så det er egentlig en ganske fornuftig pris. Og vælger man Chroma-udgaven af DeathAdder, så får man stadig den opdaterede 10.000 dpi sensor, så det ikke kun lyseffekterne man får med Chroma, det er også ny indmad i musen i forhold til de tidligere modeller.
Se prisen hos PriceRunner