Side
« forrige 1 2 3 4 5 6 næste »
Gå til:
Noctua NH-D15
Af Kaare H | 19-01-2015 | 59871 visninger | 0 kommentarer
Kassen og dens indhold
Kassen som køleren kommer i ligner de andre kasser vi tidligere har set fra Noctua, bare større for at kunne rumme den gigantiske køler. Kassen er meget let genkendelig med sine hvide og brune farver samt de blå highlights. På forsiden af kassen er der naturligvis kølerens modelnummer, nogle enkelte fremhævede features samt en fremhævning af, at køleren er baseret på dens forgænger, NH-D14.
På den ene side er vist nogle tegninger af køleren hvor der også er skrevet mål på samt specifikationerne for både køleprofilen og de to medfølgende NF-A15 PWM blæsere. På den anden side er der på ni forskellige sprog lavet en salgsbeskrivelse af køleren.
Bagsiden af kassen viser med piktogrammer nogle yderligere informationer om køleren og dens features, som eks. dens design med seks heatpipes og dobbelte køletårne, at den tillader høje RAM moduler og at Noctua yder seks års garanti på køleren som helhed.
Når man åbner kassen får man en god ide om hvorfor den er så stor, da Noctua på vanlig vis har pakket alt tilbehør i separate kasser, altså en kasse med de generelle tilbehør, en kasse med SecuFirm 2 kittet til Intel og en kasse med SecuFirm 2 kittet til AMD. Under de tre kasser ligger selve køleren i en kasse for sig med den ene af de to blæsere monteret, mens den anden blæser ligger lige ved siden af i en ekstra kasse. Hele herligheden er omsluttet af skum-plader, så det hele ligger utrolig godt beskyttet imod alle former for stød og slag. Igen er jeg dybt imponeret over hvor godt Noctua pakker deres produkter ned, da jeg har set andre kølere og komplette vandkølingskit, der ikke er nær så godt pakket ind.