Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5 næste »

Gå til:

Logitech G502 Proteus Core

Af Jonas | 16-01-2015 | 57954 visninger | 22 kommentarer

Brug

Logitech G502 er på mange måder et absolut bæst når det kommer til gaming. Efter at have testet musen i flere forskellige spil, applikationer og diverse situationer, har musen endnu ikke skuffet mig.

Selve musens overflade og ergonomiske design er utroligt behagelig at bruge. Det største problem for midt vedkommende var at jeg ikke var vant til at have to knapper liggende på siden af pegefingeren, hvilket gjorde at jeg ofte blev udsat for nogle DPI hop mit i spil og applikationer når jeg uforvarende kom til at trykke knapperne ned. Efter en kort tilvænningsperiode er det dog ikke noget jeg gør længere, og er faktisk blevet helt glad for at have DPI switch så tæt på min pegefinger.

 

En af mine bekymringer angående musen var dog det føromtalte hængsel der sidder ved pegefinger støtten. Jeg havde en frygt for om den eventuelt ville sidde i vejen under brug af musen, eller om det var muligt at skubbe hængslet løst under brug. Mine bekymringer var dog uberettigede da jeg på intet tidspunkt har bemærket hængslet under brug.

Selve hængslet kræver dog ikke megen energi og flytte, og det gør det muligt at krænge næsten hele bunden af musen af ved at åbne for hængslet. Her er der plads til at man kan sætte de aflange stykker vægtklodser fast, som man selv kan vælge hvor på musen de skal veje ned.

Frigørelsen af musehjulet er noget som også var til stede på min noget aldrende Performance MX, og er nok noget af det jeg for alt i verden helst ikke vil mangle. At kunne skifte mellem at skulle scrolle konstant gennem en længere artikel, eller slå frigørelsen til og scrolle en enkelt gang for at komme helt til bunds i artiklen er utroligt rart at have med at gøre.

Hvad angår musens funktioner, herunder DPI skifte on-the-fly, så foregår det fuldstændigt gnidningsfrit og uden nogle former for forsinkelse. Jeg har for sjov skyld prøvet at se om man kunne presse musen ved dette, men lige gyldig hvor meget jeg skifter min DPI, følger musen med. Makrofunktionen på de forskellige programmerbare knapper har jeg heller ikke oplevet problemer med, og har anvendt netop multi keystroke/makro med stor succes i blandt andet spillet War Thunder.

Det slår mig dog under brug, at Proteus core langt det meste af vejen tilbyder en DPI som den standard gamer ikke har brug for endnu. 12.000 DPI er absolut imponerende, men det er ikke just et must, selv når man gamer FPS spil. I 1080p er 12.000 DPI nok til totalt at miste kontrollen over ens mus ved blot det mindste ryk på musen, og selv med lidt tilvænning kræver det uhyre mængder koncentration fra min side for ikke at gå i spin om mig selv i diverse skydespil.