Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5 6 næste »

Gå til:

Lian Li PC-D8000

Af Daniel M. Jensen | 26-05-2014 | 51550 visninger | 6 kommentarer

Transport

Med så stort et kabinet som dette, er transport også en yderst stor faktor. Jeg har med vilje haft det med flere steder, for at se komplikationer der må være, for at få så stor en maskine med rundt omkring. Da jeg tog kabinettet med hjem fra Kaare, skulle jeg ikke gå mere end små 6-700 meter ned til s-toget, og allerede her fik jeg at føle hvor besværligt det er at gå med i sin kasse. De 15 kg bliver hurtigt meget tungere end de reelt er, pga den lidt akavede positions ens arme har, når man går med det.

Nogle uger senere skulle jeg til Skanderborg, til et lille hyggelan med et par venner, og her fandt jeg for alvor ud af hvor besværligt det er at have med sig i toget. Denne gang havde jeg det også i sin papkasse, og det kombineret med at have skærm, sovegrej, og hvad man ellers har med, gjorde det til en yderst besværlig transport. Heldigvis var der nogle rigtigt flinke personer undervejs, som hjalp mig ind og ud af toge, og få transporteret det hele frem og tilbage mellem perroner.

3. gang havde jeg fået hjul på, og skulle denne gang hele vejen til Aalborg, hvor jeg skulle til et mindre lokalt LAN med Lan Team Nord, og deres LAN event, GGW - Geeks Gone Wild. Her var jeg også frivillig, og havde fået arrangeret transport fra stationen og ud til hallen af en af de ledende personer, Line. Jeg havde naturligvis advaret hende på forhånd at jeg kom med rigtigt meget oppakning. Alligevel flækkede hun af grin da jeg kom trillende med mit fine kabinet efter mig. Til formålet havde jeg købt alt for mange meter reb, som jeg fluks havde snoet rundt om bæstet, og som jeg kom trillende med det, blev det meget passende døbt Bodil Kjær. Til dem af jer der måske ikke forstår referencen, så hed Lille Pers elefant også Bodil Kjær, som han altid kom med trillende efter sig, med en snor i hånden. Hjulene er dog helt hårde, så der er ikke meget til absorbere alle de små huller der nu engang er i asfalt, brosten osv, og jeg blev da godt nok også nervøs en gang eller 2, men Bodil kom frem sikkert og uden skrammer. Line var den stolte ejer af en Citroen Xsara stationcar, og omend bilen nærmest faldt fra hinanden (og efterfølgende faktisk smed et hjul, efter hun havde afleveret mig på stationen igen efter end LAN), så blev den fyldt rigtigt godt op. Alt mit gear optog 3/4 af hele bagagerummet. Det var derude at jeg fandt ud af hvor stort et samtaleemne sådan et kabinet i virkeligheden er. Der kom mange mennesker hen i løbet af weekenden, for at høre om jeg havde taget mit eget køleskab med. Men jeg måtte pænt fortælle dem at Bodil nu engang var en computer. Til et sådan event er folk vant til at se en masse forskellige gamer kabinetter, men ej et der er så stort. I togturene både frem og tilbage til Aalborg, blev hun pænt placeret ude i midtergangen, med hjulene låst, da der ganske enkelt ikke var plads til hende andre steder.