Side
« forrige 1 2 3 4 næste »
Gå til:
Samsung ATIV Smart PC Pro XE700T1C
Af Casper Madsen | 20-10-2013 | 17617 visninger | 0 kommentarer
Gennemgang - forsat
Kigger vi på tastaturdockens venstre side finder vi indgang til strømadapteren og en USB-port skjult under et dæksel. Begge porte på tastaturdocken er USB 2.0.
På højresiden finder vi den anden USB 2.0 port på tastaturdocken.
Kigger vi på hvordan mekanismen til at låse tableten fast i tastaturdocken, så ses det at det fungerer med 2 hængsler der går ind og griber fast. Når den først er sadt ned i dock’en så sidder den godt fast og en klik lyd bekræfter når man har sat den i dock’en. Rigtig godt! En knap lige under udløser låsen så man kan fjerne tableten fra tastaturdocken.
Kigger vi på selve tabletten så er der på forsiden en Windows knap, som kan bringe Metro-menuen frem. Nederst finder vi også connection-stikene til tastatur-docken og indgangen til strømadapteren.
!!!MANGLER BILLEDE!!!
Kigger vi på toppen af tabletten ser vi frontkameraet placeret lige over Samsung logoet. Det er et 2 MP kamera og bruges primært til videosamtaler. Af stik er der på toppen en USB 3.0 port, kombineret mikrofon og høretelefon indgang. Derudover så er det her at micro-SD kort kan indsættes og samtidig indeholder denne bærbar også et mobilt modem, så man kan indsætte sit SIM-kort her. Der er 2 knapper i toppen, den ene er til at slå automatisk skærmrotation fra/til og den anden er tænd knappen. Samtidig er der også en kølegrill hvor den varme luft kan sendes ud.
På venstresiden af tabletten finder vi volume-kontrollen og micro-HDMI udgangen.
På højresiden finder vi S Pen’en, som kan skjules helt væk når den ikke bruges.
På bagsiden finder vi et 5MP kamera med blitz øverst oppe.