Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4

Gå til:

ASUS RoG Vulcan ANC

Af Alexander | 08-04-2013 | 14009 visninger | 0 kommentarer

Opsummering & Konklusion

Det rød/sorte design er markant, om man synes det er pænt må være op til den enkelte at bedømme

Opsummering:

ASUS ROG Vulcan ANC blev modtaget med blandede forventninger (forhåbningsfulde grundet ASUS’ glimrende serie af Xonar-lydkort, bekymrede grundet vor tidligere test af ASUS NC-1), men formåede alligevel at skuffe, med et mudret lydbillede, en stort set ubrugelig ANC-funktion, og et middelmådigt stereoperspektiv, som ellers er noget af det vigtigste i FPS-spil.

Konklusion:

Lyd:

Lyden er med ANC slået til ikke noget videre værd, da næsten alt kommer til at lyde forvrænget, og mere eller mindre skingert. Med ANC slået fra er præstationen middelmådig i de bedste øjeblikke, men man spørger sig selv hvorfor man så skulle købe det headset frem for så mange af konkurrenterne, når støjreduktionen, der må betragtes at være et væsentligt slagspunkt, virker så ringe, og påvirker lyden så stærkt negativt. Derudover skal det bemærkes at headsettet har en ret så lav følsomhed, så det kræver en del volumen før man rammer et acceptabelt lytteniveau, hvilket kan være et problem på nogle bærbare.

Design:

WAF-faktoren er meget lav (-1 på en skala fra 1-10 ifølge fruen) ”De ligner jo et sæt høreværn med mikrofon!”, men det rød/sorte farveskema er gennemført, da f.eks. stoffet på indersiden af ørekopperne også er farvet rødt. Headsettet har den praktiske fordel at det kan klappes sammen. Det er praktisk at kablet kan skiftes ud, men volumenkontrollen der sidder på kablet er for langt nede af kablet til at man vil tænke over at bruge den, frem for blot at skrue op/ned på computeren. Opbevaringsæsken virker temmelig solid, og vil formodentlig kunne tage en del tæv, som ellers var gået ud over headsettet.

Samlekvalitet/holdbarhed:

Samlekvaliteten er der ikke rigtig noget at udsætte på, der er store mængder af plastic i designet (det eneste metal jeg har kunnet finde er faktisk indeni i bøjlen), og batteridækslet virker lidt ”flimsy”, men derudover er det faktisk ganske fint. Det knirker en smule, og kablet er ret langt (ca. 3 meter), men det knirker som regel ikke højt nok til at forstyrre nævneværdigt.

Særlige features:

ANC-funktionen er desværre mildest talt skuffende, og består i grove træk blot af en smule dæmpning af udefrakommende støj, til gengæld for at fjerne det meste af de dybe toner, og erstatte dem med ret høj hvid støj. Jeg har testen den i mange forskellige situationer, lige fra offentlig transport, over DIKULAN, og til slibning af gulve, og i ingen tilfælde har forskellen været væsentlig, i forhold til når ANC har været deaktiveret.

Side « forrige 1 2 3 4