ASUS RoG Vulcan ANC

Musik

Musik:

Først skal det bemærkes at testen er foretaget med ”ANC” aktiveret, og forskellen der er ved at have det slået fra noteret ved hver sang/film/hvert spil, ud fra en formodning om at man vil bruge det, når nu det er tilgængeligt, selvom jeg personligt synes at headsettet lyder bedre uden, da en stor del af de dybe toner forsvinder lige så snart man aktiverer det, for at blive erstattet af en hel del ”hvid støj”, og en smule dæmpning af udefrakommende støj (personligt finder jeg ikke forskellen tilstrækkelig til at retfærdiggøre at funktionen eksisterer), hvilket er grunden til at jeg har valgt at beskrive begge dele.

Som altid lægger vi ud med Griegs ”Morning from ’Peer Gynt’”, som bliver fremført behageligt, men med en del mangler hvad angår detaljer, ligesom at de dybe toner halter gevaldigt efter.  Med ANC slået fra bliver hele lydindtrykket en del mørkere, og fokus i lydbilledet begynder at minde mere om Denon AH-D1100, selvom detaljerigdommen og de lyseste såvel som dybeste toner lader en del tilbage at ønske i forhold til dem. Wagners “Elsa’s Procession to the Cathedral” bliver en tilsvarende tam oplevelse med manglende detaljer, og meget dæmpede dybe toner, og for at føje spot til skade er de lyse toner en smule skingre. Crescendoet er mildest talt uimponerende, og selvom bassen ikke burde være kraftig nok til at mudre lydindtrykket til, er det alligevel svært at skille de enkelte instrumenter fra hinanden. Med ANC slået fra bliver stykket mere imponerende at lytte til, men da bassen er mudret og påvirker resten af lyden mere, og ikke går så dybt som man kunne ønske, så bliver det endelige indtryk desværre ikke stort bedre end med ANC slået fra, bare anderledes. I jazzens verden starter vi med Frank Sinatras “Fly Me to the Moon” hvor de highhatten virker kunstigt høj, ligesom nogle af Sinatras toner også er lige vel høje. Trompeterne er temmelig skingre og hver gang de får opmærksomhed er det desværre på den negative måde, da man næsten får lyst til at flå headsettet af hovedet på grund af forvrængningen. Med ANC slået fra overtager gulvbassen en del af fokus fra trommerne, og det er klart at foretrække! Diskanten bliver også hørbart dæmpet, hvilket resulterer i at trompeterne ikke bliver lige så ubehageligt skingre, lidt er de dog stadig. Detaljer er der ikke meget af, uanset om ANC er slået til eller ej.

Metamorphosis Jazz Bands “Godot – The Fragrance of Dark Coffee” klares noget bedre, da bassen i det nummer fortrinsvist befinder sig i de øvre dele af basområdet, og derfor ikke er fraværende med ANC aktiveret. Saxofonen mangler detaljer, og lyder ikke særligt engagerende, men klaveret klares fint, selvom det forvrænger lidt i de øvre toner, og den overordnede afslappede stemning i sangen bliver dog udtrykt nogenlunde. Med ANC slået fra bliver saxofonen besynderlig at høre på, og forvrænger lidt, mens bassen ivrigt forsøger at stjæle fokus fra den. Resten af musikken bliver ladt lidt i stikken, og kommer aldrig rigtig til udtryk. I dette tilfælde er resultatet altså bedre med ANC aktiveret. Eagles’ “Hotel California” bliver lidt “dåseagtig” at høre på, lidt ligesom en billig køkkenradio, og imponerer selvsagt ikke. Trommesættet forsøger ivrigt at løbe med fokus, og har for det meste succes med det med kunstigt høje highhatte og små trommer, ligesom at elguitaren bliver skinger i soloen. Stemmerne får desværre ikke nok føling med. Med ANC slået fra bliver stemmerne gengivet noget bedre, og de lyse dele af trommesættet løber ikke længere af sted fra resten, til gengæld bliver bassen lidt i overkanten, og lider lidt af ”one-note-bass”, altså at alle anslag på bassen lyder ens, hvilket dog også var tilfældet med ANC slået til, her er det bare mere hørbart, fordi bassen får langt mere fokus. Elguitaren er heldigvis mere behagelig at lytte til med ANC slået fra, så den dejlige solo ikke bliver ubehagelig at lytte til.

Introen til Dire Straits’ “Brothers in Arms” er temmelig tynd i lyden, og mangler helt de dybe toner. Elguitaren lyder for det meste okay, men de helt høje toner bliver ”boostet” så de lyder skingre, og langt højere end det er tilfældet resten af tiden. De dybere toner i elguitaren mangler lidt følelse, og bassen er smidt langt i baggrunden. Mark Knopfler lyder lidt forkølet og nasal, hvilket ikke kan siges at være normalt. Med ANC slået fra bliver bassen lidt dominerende, men både elguitar og vokal bliver langt mere fuldendte, og lyder ikke lige så tynde, som det var tilfældet før. I den tungere genre lægger vi ud med Metallicas “For Whom the Bell Tolls”, som ikke just er begejstret for headsettet, da de dybe toner næsten udebliver totalt, og efterlader lytteren med et inferno af høje frekvenser og forvrængning, som på ingen måde gør sangen ære. Man kan ane stortrommen i baggrunden hvis man lytter virkelig godt efter, men det er bare ikke godt nok! Med ANC slået fra få sangen meget mere liv, og selvom de dybe toner er lidt mudrede, og det hele har en eftersmag af køkkenradio, så lyder det stadig markant bedre end med ANC slået til. Disturbeds “10.000 Fists in the Air” lyder okay, lige indtil man kommer ca. 20 sekunder ind i sangen hvor trommerne skulle begynde med stortrommen, og der stort set intet sker. Dåselyden overtager endnu en gang, og David Draiman lyder virkeligt som om han kæmper med en seriøs halsinfektion. Med ANC slået fra er der noget mere fokus på stortrommen og bassen (altså kan de rent faktisk høres..), men det er som forventet et noget rodet og mudret lydbillede man ender med, men i det mindste lyder det mere som en Disturbed-sang frem for en bunke teenagere der optager en sang i garagen med mikrofonen der sidder i deres mobiltelefoner (det er naturligvis sat lidt på spidsen, men desværre ikke så meget som man kunne håbe).

I den elektroniske genre begynder vi med Morten Breums “Moist” og selvom de fleste detaljer bliver visket godt og grundigt ud, så kan man følge beatet nogenlunde. De høje toner er lidt forvrængede, og de dybe toner ret fraværende, men heldigvis er beatet her fordelt over et så bredt lydspektrum at man kan høre det, selvom der mangler meget af bunden. Med ANC slået fra bliver beatet noget mere udtalt, men de dybeste toner bliver slet ikke hørbare, og bassen lyder som helhed underligt afrundet. Trentemøllers “Moan” der som regel er en ret tilgivende sang lyder også rimeligt i sættet, selvom de dybe toner slet ikke kan følge med, og Ane Trolle lyder lidt forvrænget. Med ANC slået fra kommer de dybe toner lidt mere til deres ret, og sangen bliver lige pludselig langt mere genkendelig, ligesom at Anes stemme lyder mere naturlig (eller rettere som den plejer i sangen). I hiphoppens verden starter vi med Tech N9ne med ”Killing You” som faktisk ikke lyder helt dårlig, bortset fra at de dybe toner i beatet er næsten totalt fraværende. Med ANC slået fra kommer sangen mere til sin ret hvad angår de dybe toner, selvom de dybeste toner i versene desværre fortsat udebliver, men desværre bliver Techs stemme en smule mudret, men lyder til gengæld mere naturlig. I ”Riot Maker” af samme kunster ender det hele desværre med et ubehageligt rod af skinger diskant, manglende beat, og en helt forkert lyd af stemmer Især introen er slem, med en elguitar der nærmest skriger. Med ANC slået fra er billedet noget bedre fordelt, og de fleste af de dybe toner kommer med, ligesom at de værste tendenser til skingren bliver minimeret.