Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5 6

Gå til:

SilverStone NT01-P

Af Kaare H | 25-02-2013 | 14090 visninger | 0 kommentarer

Konklusion

For en køler der er designet til at sidde i hhv. HTPC og desktop-kabinetter, og derfor ikke er større end 120 mm i den samlede monteringshøjde, så har NT01-P en rigtig god ydelse og vores benchmarks viser nogle meget flotte resultater med lave temperaturer. De to blæsere SilverStone også har vedlagt til køleren virkede også rigtig godt. Selv ved fuld belastning af CPU’en, og dermed fulde 12 V til blæserne larmede de ikke særligt meget. Computeren har på intet tidspunkt været ubehagelig eller irriterende at sidde i rum med som man ellers kan opleve en gang i mellem. Det som har larmet mest i testbænken, har været køleren på grafikkortet, som er XFXs standard-køler på HD6950 kortet, og den er ellers meget stille så længe kortet ikke er belastet.

Det trækker dog i den negative retning, at manualen til hhv. montering af køleren på bundkortet ikke er illustreret godt nok, ligesom det også var tilfældet med HE01, og så er det også et irritationsmoment, at man selv skal finde, downloade og udprinte installationsmanualen til blæserne, og den så i øvrigt også er fyldt med fejl i illustrationerne. Det er dog også de eneste to kritikpunkter jeg virkelig har på denne køler, ellers er jeg meget imponeret og positivt overrasket over den, og SilverStone har virkelig formået at lave en højtydende køler i et meget lille design.

Side « forrige 1 2 3 4 5 6