Side
« forrige 1 2 3 4 5 6 næste »
Gå til:
SilverStone NT01-P
Af Kaare H | 25-02-2013 | 14088 visninger | 0 kommentarer
Samling
Inden køleren monteres i vores testbænk, har jeg valgt at montere de to medfølgende blæsere på den. Monteringsguiden til blæserne skal man selv finde på SilverStones hjemmeside, under download-fanen på kølerens underside. Jeg vil gerne allerede nu gøre opmærksom på, at manualen ikke skal følges slavisk, da dens illustrationer ikke er særligt gode og i enkelte tilfælde forkerte.
Dette er monteringskittet til blæserne. Den lange skinne skal monteres nederst på kølefinnerne, mens de to sæt korte beslag skal bruges til blæserne.
På ovenstående billeder er den nederste skinne blevet monteret på køleren. Denne understøtter de to blæsere som skal monteres.
Når blæserne gøres klar til montering på køleren er det en rigtig god ide lige at tænke over hvordan ledningerne skal trækkes hen til fan-headeren på bundkortet, og hvor denne sidder i forhold til køleren. Man kan jo vælge om ledninger skal trækkes ud på midten, eller om de skal ud til en af siderne eller i toppen for den sags skyld. På de ovenstående billeder har jeg monteret holdebøjlerne på blæseren. Som det kan ses er der to forskellige bøjler på, og de vender også hver deres vej. Bøjlen med de to små huller og som vender ind mod midten af blæseren skal vende ned mod det store beslag der sidder på bunden af kølefinnerne, mens bøjlen med de to aflange huller kommer til at sidde i toppen og række ind over finnerne i stedet for. Denne skrues så fast i toppen og finnerne og blæseren bliver altså spændt forsvarligt fast.
Således ser køleren ud når blæserne er monteret. Jeg har valgt at føre ledningerne ud midtfor på køleren, da den skal monteres i vores testbænk, og derfor er der ikke den store grund til at trække ledningerne som jeg ellers ville gøre i et kabinet. Lige netop monteringen af blæserne på den nederste holdeskinne er forkert illustreret i samlevejledningen, og man skal derfor lige selv kigge efter en ekstra gang for at være sikker på man gør det helt rigtigt, da blæserne nemlig skal hvile på et par nylon skiver i bunden hvor de skal skrues fast på den nederste skinne. I manualen er det vist at de her skiver skal sidde på skruen og sættes fast mellem skruen og holdeskinnen, men for det første er der en smule luft mellem de to monteringsskinner, og for det andet forsvinder muligheden for at flytte blæserne sideværts, hvis man gør som vist i manualen.