Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 næste »

Gå til:

Kølepasta round-up

Af Kaare H | 20-12-2012 | 26814 visninger | 1 kommentarer


Producent: Diverse
Sponsor: CoolerKit
Introduktion

Der følger oftest kølepasta med, når man køber en CPU-køler, enten på en lille tube eller præmonteret på køleren, men der er også mange muligheder for at købe noget selv, og noget af det mest kendte må være Arctic Silver, som fås i 5. udgave nu, deraf navnet Arctic Silver 5. Men er der overhovedet nogen mærkbar forskel på alle de forskellige mærker og typer af kølepasta?

Kigger man på de forskellige produktbeskrivelser, så lover samtlige producenter, at de har markedets bedste produkt med den absolut bedste evne til at lede varmen fra CPU til køler. Lige netop denne kølepasta blev voldsomt populær, da den kom på markedet, da den for det første kunne sænke ens temperaturer med op til 15°, og den var lavet på 99,9 % rent sølv, og skulle derfor være rigtig god til at lede varmen fra CPU’en væk. Det er trods alt en del år siden, at AS5 kom på markedet, og der er kommet en del flere high-end kølepastaer til, bl.a. fra Noctua, og blandingerne bliver stadig mere eksotiske, når de begynder at bruge diamantstøv eller flydende metal til at fremstille disse kølepastaer med.

CoolerKit har endnu en gang været så flinke at sende os et mindre udvalg af high-end kølepastaer, og vi skal se på ikke mindre end syv forskellige produkter. Som reference-temperatur har jeg brugt den medfølgende kølepasta fra SilverStone Heligon HE01 køleren, som vi testede tidligere på året.

Side 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 næste »