Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5 6 7

Gå til:

EK-Kit H3O 360HFX

Af Kaare H | 05-11-2012 | 27120 visninger | 9 kommentarer

Konklusion

Vil man gerne have vandkøling, som giver mulighed for fremtidige udvidelser, så er et kit som netop dette fra EK helt sikkert vejen frem. Med en pris på lige over kr. 2.000 for sådan et komplet sæt, hvor man kun skal købe enten demineraliseret vand eller en dedikeret kølervæske til, så er man utroligt godt kørende ud i verden af vandkøling. Hvis jeg skulle købe alle delene fra dette kit løst, ville jeg ramme en pris på næsten kr. 2.800, og så kommer forsendelse og kortgebyr oven i, så der er alligevel noget af en besparelse at hente på sådan et samlet kit, og det er altid muligt at købe ekstra kølehoveder til, og pumpen samt radiatoren kan sagtens håndtere de ekstra kølehoveder og dermed den yderligere varmeudvikling. Brugermanualen, som EK har vedlagt til sættet, er rigtig god for særligt nybegyndere, som aldrig har rodet med vandkøl, men også hvis det er et par år siden man har arbejdet med det sidst. Der er gode illustrationer og forklaringer til, hvordan det hele skal monteres og forbindes. Manualen kan findes ved at trykke her.

Ydelsen må siges at være helt i top, selv med blæserne på radiatoren skruet ned, opnåede jeg ikke en temperatur på CPU’en over 52° C, hvilket er et flot resultat, og som beskrevet tidligere meget støjsvagt. Kvaliteten på selve komponenterne er helt i top, og selv det plexiglas, som reservoiret er fremstillet i, lader til at være yderst stærkt og endda også modstandsdygtigt overfor ridser, hvilket plexiglas ellers normalt ikke er. Der er nogle enkelte af boltene til reservoirholderne, samt det medfølgende værktøj, hvor kærv og værktøj ikke passer helt sammen, så det kan godt anbefales at have noget ordentligt værktøj liggende klar fra start af. Kølevæsken er jeg personligt blevet meget imponeret over. Den har en utrolig flot farve, og det ser altså hamrende godt ud til netop dette build med den røde kølervæske.

Positivt:

  • Alt er med i kassen til at samle et vandkølesystem.
  • Man sparer mange penge på kittet i forhold til at købe delene enkeltvis.
  • Rigtig god manual, omend det er en ”universal” manual og ikke specifikt til kittet.
  • Fantastisk køleevne, selv når blæserne kører med reduceret spænding.
  • Støjsvagt og der medfølger anti-vibrationskit til pumpen.

Ulemper:

  • Pumpen har tendens til at lave en lidt knurrende lyd, hvis den ikke står helt rigtigt på anti-vibrationsbeslaget.
  • Lidt problemer med, at det medfølgende værktøj og bolthovederne ikke passer helt sammen.
  • Der måtte gerne være en tragt eller påfyldningsflaske med.

Her på falderebet er der bare at sige tusind tak til CoolerKit for at sponsere os dette vandkølingskit. Det har været en rigtig god oplevelse at kunne modtage sådan et sæt og ikke stå og umiddelbart mangle noget til det. Vi vil i den kommende tid sætte lidt mere fokus på vandkøling, og der vil vi arbejde ud fra dette sæt og i dette set up igen.

Side « forrige 1 2 3 4 5 6 7