Når kølehovedet til CPU’en skal installeres, skal man afmontere bundkortet, med mindre man har et kabinet med en låge eller et hul umiddelbart bag CPU-soklen, da der skal installeres en back-plate til at fastholde kølehovedet til CPU’en. Bagpladen, som følger med, er kompatibel med stort set alle typer bundkortsokler, og det er derfor kun et spørgsmål om, hvad vej den skal vende, for at den passer til ens sokkel. Der er en stor gummiplade med, som skal ligge mellem bagpladen og bundkort for at forhindre kortslutninger mellem de to. Bagpladen holdes fast af nogle gennemgående bolte, der samtidig også fungerer som holdespyd til selve kølehovedet.

Kølehovedet spændes ned ved hjælp af fire tommelfingermøtrikker, hvor der ligger en fjeder mellem kølehovedets monteringsbeslag og tommelfingermøtrikken, så der opnås et ens fordelt tryk, men man fjerner også risikoen for at kunne overspænde en møtrik, og som følge deraf beskadige bundkortet eller CPU’en.

Som tidligere nævnt er radiatoren ret tyk med sine 65 mm, og når der samtidig kommer en blæser på, som er 25 mm tyk, så er vi oppe på 90 mm totalt, som man skal finde plads til. Jeg har valgt at montere denne vandkøler i et Corsair Obsidian 800D kabinet, som er som skabt til vandkøling: en 360 mm radiator i toppen, ekstra afstand fra motherboardets øverste kant til toppen af kabinettet og med gode muligheder for at trække slanger både inde i kabinettet, men også ud af det, hvis det skulle blive nødvendigt. Men med sine 90 mm for radiator plus blæsere, så er der kun et par millimeter mellem bundkortet og radiatoren, og enkelte af kablerne på bundkortet skal i hvert fald være monteret før man monterer radiatoren.

Det sidste, der skal monteres er pumpe og reservoir, og det er vigtigt at reservoiret sidder højere end pumpen, således at vandet har et naturligt indløb til pumpen frem for, at den skal ”suge” vandet op. Når dette er på plads, er det egentlig bare på med slangerne og begynde at påfylde kølevæske. Den store XTX radiator er født med en udluftnings- og påfyldningsskrue i bundkammeret, men der er kun lige fittings med til at forbinde de forskellige komponenter i sættet. Derfor valgte jeg at påfylde kølevæske vha. reservoiret. Jeg havde koblet min strømforsyning fra alle komponenter i computeren med undtagelse af pumpen og ved at bruge en lus koblet til ATX-kablet, skiftedes jeg mellem at hælde væske i reservoiret og starte for pumpen. Både fordi der ikke var nok væske på, men også fordi jeg kørte med åbnet reservoir, valgte jeg kun at starte pumpen op i 5 sekunder ad gangen. Det var først, da jeg havde væske i hele systemet, at reservoiret blev lukket, den sidste slange forbundet og pumpen startede op i hen mod et minut ad gangen, mens jeg fik kørt væsken rundt i radiatoren og kølehovedet. For hver gang jeg startede pumpen op, blev der fanget luft i reservoiret, og efter en fem minutters drift kunne jeg efterfylde reservoiret en sidste gang. Der er brugt knap en liter til vores system, og vi har som tidligere nævnt valgt at bruge EK’s eget EKoolant.

Systemet fik lov til at cirkulere væsken rundt i to timer – uden at computeren var tændt for at være sikker på, at systemet var udluftet helt. Radiatoren kan tit være det store problem i vandkøling, da der er mange steder, der kan samle sig luft, og dermed kan den effektivt blokere for flowet af kølevæsken. For at mindske dette problem, så kan man med fordel vælge at bevæge kabinettet med det samlede kølesystem, mens væsken cirkulerer, ganske enkelt for at tvinge luften til at bevæge sig mod udløbet af radiatoren og på den måde tvinge luften til at blive fanget i reservoiret. Den anden grund til, at jeg lod kølevæsken cirkulere i to timer, var for at sikre mig, at der ikke var nogen utætheder i systemet. Det ville være noget så trist at samle det hele, starte maskinen op på normal vis og så konstatere en lækage ved en fitting. I både manualen og i vandkølingskredse anbefales det, at man lækagetester i 24 timer, men jeg er af den holdning, at er systemet ikke utæt efter to timer, så bliver det ikke pludselig utæt efter 22 timer. Så længe vi har at gøre med en væske som er vandbaseret og derfor ikke synderligt ændrer sin viskositet, når den bliver varm, som eks. olie gør, så behøver man altså ikke 24 timers lækagetest.

Side « forrige 1 2 3 4 5 6 7 næste »