Side
« forrige 1 2 3 4 5
Gå til:
Raspberry Pi - Review
Af Rene S | 01-09-2012 | 19819 visninger | 13 kommentarer
Hvad er der sket siden artiklen blev til
Efter artiklen blev færdig er der sket en del. Jeg har tænkt mig at fremhæve de ting der har betydning for artklen. Der er dog sket meget mere end det nævnte. Jeg har valgt at tage det med, da jeg synes det er vigtigt for opfattelsen af hvor hurtigt udviklingen og evt. udvidelser rent faktisk kommer på markedet.
Codecs
Raspberry Pi Foundation har valgt at frigive 2 codecs til salg fra deres egen hjemmeside.
Det handler om et MPEG-2 codec, som bruges til DVD film, VOB filer og TS filer. Det betyder at man nu rent faktisk med nyeste firmware til Raspbrry Pi kan afspille DVD materiale og udsendelser optaget via PVR (Personal Video Recorder), som mange mediecentre og TV bokse gemmer i, nemlig TS format.
Der er også blevet frigivet mulighed for VC-1 codec, som er det officielle codec brugt til det rigtige Blu-Ray format, samt nyere WMV filer.
Hvis man vælger at købe begge codecs skal man på nuværende tidspunkt af med ca. 36kr alt i alt.
Det vil sige at Raspberry Pi nu kan spille endnu flere mediefiler end tidligere.
Der er uofficielle forlydender om at Raspberry Pi Foundation muligvis arbejder på at få mulighed for at afspille DTS via grafikchippen også. Det er dog stadig på rygte basis.
Raspbmc RC4
Release Candidate 4 af Raspbmc nåede at komme ret kort tid efter at denne artikel blev færdig. Den kører med lidt optimeringer i form af at den var kommet over på Raspbian platformen og derfor understøtter floating point enheden i CPU’en. Det var dog ikke helt nok til at få bugt med at DTS er hårdt at afkode for den lille Raspberry Pi.
RC5 er lige om hjørnet og kommer til at indeholde en optimeret kernel, et lidt højere overclock på CPU og kernen af grafikkortet, ny firmware til Broadcom chippen så der er understøttelse for de 2 nye codecs. Derudover vil det også i Raspbmc indstillingerne i XBMC, være muligt at taste sine licenser til codecs ind. Det vil sige man ikke behøver og sidde og rode med SSH for at taste codecs ind. Derudover skulle alle kendte bugs være rettet. Dette er alt sammen med til at 1080p med DTS nu kan afvikles ved 24Hz uden hakkeri, hvilket tidligere har været et ret stort problem. Der er også andre rettelser og tilføjelser, men dem kan jeg ikke komme ind på da de ikke er officielle endnu.