Side
« forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9
Gå til:
Kølings roundup
Af Simon Fruergaard | 01-06-2012 | 26214 visninger | 22 kommentarer
Konklusion
Så hvad kan vi konkludere ud fra denne kølings round up? Generelt så er temperaturerne for kernerne i bench riggens I7 3770k rimelig ens for de dyrere kølings løsninger. Forskellen ligger med små 3-4 grader, hvilket ikke synes meget når man ved luftkølerne kan se en stor forskel i størrelsen og dermed antal kølefinner.
Men der gælder, lige som for en computer og meget andet, at ens kæde ikke er stærkere end det svageste led. I computerverden kaldes det svagest led for buttleneck = flaskehals, som er den komponent, der sætter begrænsningen for, hvor godt systemet kan performe. Det samme gælder for vores CPU kølere.
CPU kølerne har tre primære led; Absorberingsevne af varme ved basen (der hvor CPU og køler mødes), varmeledningsevne væk fra den varme base og op til de kolde finner og afgivelse af varme til den omgivende luft. Der hvor problemet med stor sandsynlighed ligger for alle kølerne, er at få absorberet varmen og effektivt ledet det væk fra basen.
Vandkøling er i bund og grund en luftkøler, hvor der i stedet for heatpipes bruges vand til lede varme væk fra typisk en kobber base (kølehovedet). Og vand, i de rette mængder og flow, er mere effektiv til at få varmen fra basen over til finnerne for at blive kølet. Derfor, som det kan ses i resultaterne, er vandkøling en smule mere effektiv end luftkølerne, hvis radiatoren vel om mærke ikke er begrænsningen. Flaskehalsen for vandkølingen vil typisk være kølehovedets evne til at absorbere varmen fra CPU’en, og derefter få det overført til vandet.
Det samme problem ligger også ved luftkølere. De to billigere modeller havde henholdsvis kun tre og fire heatpipes, hvilket nok er deres flaskehals. Så hvis der blev sat flere finner eller blæsere på ville det ikke hjælpe på temperaturen, hvor imod en eller flere heatpipes kunne sænke temperaturerne væsentligt. Og det samme gælder for de high luftkølere. Sammenlign mellem Phanteks egne modeller kan det ses, at selv om den en har dobbelt så mange finner er temperaturforskellen marginal lille. Og det skyldes igen at flaskehalsen, som er ret så stor, ligger i kølernes evne til at absorbere varmen fra CPU’en og effektivt lede det væk. Der må noget nytænkning på banen, hvor Cooler Master har lanceret et produkt med vapor campor, som kendes fra grafikkorts kølere, hvor det virker effektivt.
Men selv med vandkøling, hvor effektiviteten er noget højere til at lede varmen væk, er temperaturene ikke voldsomt bedre end gode luft kølere. Her er flaskehalsen klart, at kølehovedet ikke kan absorbere varmen fra CPU’en effektivt nok. Men der skal nok også kigges lidt på selve CPU’en for at kunne løse det problem. For CPU køleren er ikke i direkte kontakt med selve CPU’ens package (hvor maskineriet sidder, så som kernerne). Der sidder en IHS plade, som beskytter CPU’en mod ujævnt og for højt tryk, mellem køleren og CPUens package, som også er et led i kølingen af ens CPU. Hvis der virkelig skal ske nogle forbedringer i temperaturerne, skal det nok ske der. På en måde, som en ingeniør forhåbentlig snart finder ud af, skal varmen fra selve CPUens package bedre absorberes og ledes væk fra. Jo flere led vi kan fjerne jo bedre ellers skal den begrænsende faktor fjernes eller optimeres.
Men tilbage til nu. Hvad skal du vælge i mellem denne jungle af CPU kølere? Og her er der mange parametre, som spiller ind, hvor den primære er dit budget. Dernæst skal der vælges, om det skal være vandkøling eller luftkøling. De har begge deres fordele og ulemper.
Vandkøling er som sagt mere effektiv til at lede varmen væk fra basen. Selv de billigste vandkølere kan følge med top luftkølerne og halter ikke meget efter top vandkølingsprodukter. Dog har vandkøling et ekstra led i sin kæde, som er pumpen. Der vil med større sandsynlighed gå noget galt med en vandkølings løsning end der ville med en luftkøler grundet pumpen. Den kan også skabe problemer i form af støj, hvor det kun kan skyldes blæserne ved luftkølere. Dog er luftkølere typiske noget større end vandkølere og tit skaber de problemer i forhold til ens RAM.
Så hvis du er interesseret i at overclocke din CPU eller gerne vil slippe for larmen som intels stock køler medbringer, kan man selv for to – tre hundrede kroner skaffe sig en anstændig CPU køler som vil være væsentlig bedre. Hvis man smider lidt flere penge efter køleren kan der skaffes makedets top kølere, både vand og luft, der ved lavt støjniveau kan holde CPU’en kold eller give dig den kølingsperformance, som du har brug for til at overclocke det sidste stykke.