Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5 næste »

Gå til:

Asus Transformer Prime

Af Kaare H | 15-04-2012 | 12809 visninger | 7 kommentarer

Konstruktion & Design

Både tablet og keyboard er fremstillet i aluminium med en flot, børstet overflade, hvor der ydermere på bagsiden af skærmen er et cirkulært mønster, næsten ligesom årerne i et træ, og det hele centrerer sig om Asus logoet. Docken er som nævnt også fremstillet i aluminium og tasterne er af chiclet-typen, så tasterne sidder op gennem overfladen. Touchpadden er i niveau med håndledsstøtten, men er dog i et andet materiale, så man ikke er i tvivl om at man rører ved den under brug. Den øverste række af taster, hvor vi er vant til at finde F-tasterne på en normal computer, er der i stedet en række genvejstaster til eks. til- og frakobling af WiFi, Bluetooth, lysstyrkeregulering og lign.

 

 


 


 

Tablet og dock virker begge utrolig stabile og holdbare i kabinetterne, de vrider ikke på nogle uheldige måder og materialevalget gør også at begge virker utroligt solide. Der er en meget høj kvalitetsfornemmelse når man sidder og anvender Transformer Prime, og det er igen på grund af materialevalget og bearbejdningen. Ser man på designet som helhed, så er der en del lighedstegn mellem Transformer Prime og Asus UX-serien af ultrabooks.
 


 

Skærmen har en rigtig god betragtningsvinkel, og generelt rigtig flotte farver. Når man sidder lige for, er billedet flot, præcist og en anelse skarpt, men ikke noget der virker genrende.
 


 

Kigger man ind fra siden oplever man ikke nogen umiddelbar misfarvning, men den meget blanke glasplade over skærmen kan dog give en del refleksioner af lyset.
 


 

Heller ikke med skærmen skubbet helt bagud eller betragtning ind fra en stejl vinkel fra toppen giver anledning til misfarvninger af billedet på skærmen.
 

Som nævnt i starten, så henvender Transformer Prime sig til de brugere, som skal skrive meget på farten, men som enten ikke ønsker at have en notebook eller subnotebook med, men heller ikke kan nøjes med en tablet, eller som bare ønsker at have en ekstra lang batterilevetid på deres enhed. Man kan sagtens skrive på padden, og bruge dens touchkeyboard, men problemet er bare, at man for det første halverer skærmbilledet mens der skrives, og det er bare ikke det samme at skrive på et virtuelt keyboard, især ikke hvis man skal skrive meget. Undertegnede har anvendt TF201 i løbet af et hovedforløb på teknisk skole, til at tage noter under undervisningen, og her kommer TF201 virkelig til sin ret. Der findes to app's der fungerer perfekt sammen, nemlig Skitch og Evernote, begge fra samme udvikler. Med Skitch kan man tage et billede af eks. tavlen og derefter tilføje ekstra figurer og/eller egne noter til billedet, og derefter trække det over i Evernote, hvor man opretter et tekstdokument, fuldstændig som var det i Word eller OneNote.

Det geniale ligger i, at Evernote gemmer ens noter som en online service, og så findes programmet også til iEnheder, Windows og Mac, så uanset hvor man er, eller ved hvilken arbejdsstation man sidder, kan man hente sine noter og læse eller skrive videre på dem. Er der f.eks. andre i ens klasse som også bruger Evernote kan man også dele notesbøger med hinanden, og det giver pludselig en helt ny dimension til gruppearbejde og studiegrupper hvor man deler noter og erfaringer med hinanden.