Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5 6 7 næste »

Gå til:

Test af Synology DS212+

Af Kaare H | 23-01-2012 | 22749 visninger | 6 kommentarer

Overførsler og benchmark

Overførsel og hastighed

Med NAS’en fuldt konfigureret og klar til brug er det på tide at komme lidt indhold på den. Jeg valgte at overføre min musiksamling for at bruge denne til test af streamingmulighederne, og med ca. 13.000 filer og en størrelse på 44,5 GB var jeg selvsagt bange for at det ville tage mig en evighed at overføre dette, men jeg blev yderst positivt overrasket. Med en hastighed der permanent lå omkring 22 MB/s tog det kun omkring 30 minutter at flytte musiksamlingen, og på intet tidspunkt havde hverken min computer, netværket eller DS212+ svært ved at følge med eller klare mængderne af data.

Som det ovenstående billede viser, er der en pæn hastighed på filoverførslen, og det er betydeligt højere hastighed, end når jeg har anvendt en ekstern USB eller FireWire400 harddisk. En ATTO Disk Benchmark viser også nogle utroligt flotte hastigheder på vores NAS:

Med knap 40 MB/s i write og 70 MB/s i read er det en rigtig flot hastighed vi har med at gøre, og der er ingen tvivl, fra min side, om at et par bedre harddiske ville kunne lave bedre resultater. Der er til denne test brugt en 500 GB Western Digital RE2, samt en 160 GB Hitachi 2,5” harddisk, dog med 7200 rpm, og dette har været i mangel af bedre. Det viste benchmarkresultat er opnået ved at oprette en iSCSI partition på 25 GB, vores DS212+ har oprettet både iSCSI LUN og iSCSI Target og vi har brugt den indbyggede iSCSI initiator i Windows 7 Ultimate 64-bit.