Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 næste »

Gå til:

Harddisk Guide

Af Kenneth Ikast Jacobsen | 07-07-2000 | 14470 visninger | 0 kommentarer

Page 3 : Harddisk Guide

Vi kender det alle, det nye spil fylder alt for meget på den gamle harddisk, og man sidder desperat og leder efter nogle ting man kan slette for at få plads til det nye spil. På et tidspunkt får man nok, og køber en ny harddisk, men hvad skal man købe, hvor stor skal den være og skal den køre 5400 rpm eller 7200 rpm, vi kigger nærmere på problemerne.

Interface
I denne artikel har vi valgt at kigge på IDE harddiske der benytter UltraDMA interfacet, som er det billigste og mest udbredte interface i øjeblikket. Det lidt dyrere SCSI benyttes primært af professionelle i for eksempel servere. Når man så snakker om IDE harddiske finders der en række mere eller mindre forståelige begreber hvor dem du oftest vil høre er UltraDMA/33 UltraDMA/66 og den helt nye UltraDMA/100. Mange tror faktisk at når de får en harddisk der er UDMA/66 at den er dobbelt så hurtig som en UltraDMA/33 harddisk. Det er langtfra tilfældet for der er mange andre ting end interfacet der afgør hastigheden. De harddiske der benytter UltraDMA/66 interfacet, har en maksimal overførselshastighed på 66 MB/s, men der er dog ingen harddiske i dag der kan overføre så mange data. Fordelen ved UltraDMA interfacet er at det er bagud kompatibelt, hvilket vil sige at alle nye harddiske med UltraDMA/66 interface kan bruges med bundkort der benytter det ældre UltraDMA/33 interface ofte uden alt for store fald i ydelsen.

Datatæthed
En af de første ting du skal være opmærksom på når du vælger ny harddisk er datatætheden. Når jeg siger dette er det fordi mange harddiskes specifikationerne er næsten ens på nye og lidt ældre diske. Det vil sige at du ofte kan se en harddisk fra samme producent på feks 20 GB og 7200 RPM hvor de 2 diske yder meget forskelligt. Dette skyldes at producenterne hele tiden forbedrer datatætheden, jo flere data de kan lægge på en plade, jo hurtigere vil dataene passere læsehovedet og så bliver overførselshastigheden højere. Desuden vil datatætheden automatisk være medvirkende til at harddiskene bliver større, da producenterne aldrig bruger mere end fem plader i en disk, vil kapaciteten jo afhænge af hvor mange data man kan ligge på en enkelt plade. I øjeblikket har IBM rekorden med 15 GB på en plade i deres Deskstar 75 GXP der roterer med 7200 rpm og 20 GB på en plade i deres Deskstar 40GV der roterer med 5400 rpm. Det normale i øjeblikket er omkring 10 GB på en plade men inden længe vil de fleste firmaer være oppe ved siden af IBM.