Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 næste »

Gå til:

Sandberg X-Plosion Speaker Set 2.1

Af Alexander | 16-06-2011 | 13614 visninger | 2 kommentarer

Test med film, spil og fest-brug

Film:

Ved afspilning af ”Gone In 60 Seconds” (udgaven fra år 2000) træder højttalerne imidlertid noget mere i karakter, og leverer et ganske habilt lydbillede for klassen, med en god solid rumlen fra V8-motorerne, selvom vrælet fra bl.a. Ferrarierne i filmen mangler en del af magien, dette trækker dog ikke meget ned, da det kræver meget at gengive de toner så det lyder overbevisende, og derfor ikke med rette kan forventes i denne klasse.

Her ses bagsiden af subwooferen. Der er udgange til højttalere (venstre sæt rød/hvide phono-stik), indgang fra een kilde (højre sæt rød/hvide phono-stik), tænd/sluk-knap, samt strømkabel (kan ikke udskiftes) og basrefleksporten længst til højre.

 

Spil:

I Mafia 2 og Fallout 3 kan man godt høre at stereoeffekten ikke er optimal, da det er temmelig svært at retningsbestemme lyden. Dog er dette desværre normalt i denne prisklasse, så det vil ikke trække voldsomt ned, selvom gamere skal være opmærksomme på at det vil være væsentligt mere præcist med f.eks. et headset. Lyden passer for så vidt ganske udmærket til spil som disse, da eksplosioner og motorer fra bilerne kommer godt med. De helt dybe toner mangler stadig, men oplevelsen er der. Da lydkvaliteten i spil generelt er sat op til at lyde ordentligt på endnu mindre computerhøjttalere lægger man ikke mærke til manglerne på højttalersættet på samme måde som man ellers ville. Dog kan man godt fornemme på baggrundsmusikken at der mangler lidt dér, specielt hvis man har hørt det på et bedre højttalersæt før.

Her ses en af satellit-højttalerne. Bemærk at kablet er gråt, og ikke sort som det ellers er normen (og som signalkablerne der følger med sættet er)

 

Fest:

Selvom de ved første lytning har mange af de kvaliteter som kendetegner festhøjttalere (dominerende bas og ”hængekøjelyd” altså meget bas og diskant, og ikke så meget mellemtone), så falder de igennem på et meget væsentligt punkt: Du kan ikke spille særlig højt før basenheden ikke længere kan følge med, og står og blafrer som tidligere nævnt. Dog lyder det som om at satellitterne har en del mere at give af, så hvis subwooferen fik en kraftigere forstærker kunne billedet muligvis have været et andet. Retfærdigvis skal det dog siges at hvis man holder sig til baggrundsmusik så er de ganske fine, om end designet gør at man vil lægge mærke til dem, hvilket normalt ikke er meningen i den sammenhæng.