Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5 6 7 næste »

Gå til:

Thermalright HR-03 Rev. A

Af Thomas Christensen | 02-03-2008 | 40128 visninger | 4 kommentarer

Støj test

Udover at teste Thermalright HR-03 Rev. A ved passiv køling, har vi også inkluderet en 92mm blæser fra Arctic Cooling. Det er en støjsvag blæser ved navn AF9225 PWM, og ved maksimum opnår den 2.000 RPM.

Er man på udkig efter mere ydelse, og ikke går så meget op i støjniveauet, findes der andre og bedre alternativer, men vores fokus er den acceptable grænse samt en blæser, som kan sammenlignes med konkurrenternes løsninger.

Inden vi starter skal vi lige have en oversigt over blæser hastigheden for de forskellige konfigurationer:

  • Thermalright HR-03 Rev. A "Passiv op" = ingen grafikkort blæsere + profilen vender op
  • Thermalright HR-03 Rev. A "Passiv ned" = ingen grafikkort blæsere + profilen vender ned
  • Thermalright HR-03 Rev. A "92mm" = 92mm blæser ved 2.000 RPM
  • Arctic Cooling Accelero S1 "Passiv" = ingen grafikkort blæsere
  • Arctic Cooling Accelero S1 "Turbo Module" = to blæsere ved 1.450 RPM
  • Arctic Cooling Accelero S1 "120mm" = en 120mm blæser ved 2.000 RPM
  • Zalman VF1000-LED "High" = en 80mm blæser ved 2.600 RPM
  • Zalman VF1000-LED "Low" = en 80mm blæser ved 1.475 RPM
  • Zalman VF900 "High" = en 80mm blæser ved 2.600 RPM

Støj testen er udført med en lydmåler, som er placeret lige over grafikkortet på kabinettets skinne, så bevægelser ikke spiller ind i resultatet. Det er værd at bemærke, at resultaterne afspejler det samlede systems støjniveau, og ikke grafikkort løsningerne isoleret. Strømforsyningen, baggrundsstøj og de to kabinet blæsere - især den lidt kraftige blæser i fronten ved 7 volt - spiller ind, og udjævner forskellene.

I oversigten ser vi de tre passive konfigurationer, og herunder Thermalright HR-03 Rev. A, med det laveste støjniveau, og de svingede omkring 47 decibel (dBA). De er ganske få decibel under Arctic Cooling Accelero S1 med deres Turbo Module, og forskellen er ikke hørbar i den givne konfiguration. Lydskalaen er dog lidt tricky, og en af årsagerne til den lave forskel skal ikke mindst findes i den kraftige kabinet blæser ved 7 volt. Benyttes en mindre kraftig kabinet blæser, og bundniveauet sænkes, er forskellen mere hørbar, men det er svært for Thermalright HR-03 Rev. A ved passiv køling, at distancere sig fra Accelero S1 med Turbo Module.

Kigger vi på støjniveauet ved aktiv køling, falder Thermalright HR-03 Rev. A med vores 92mm blæser i kategori med Arctic Cooling Accelero S1 med en 120mm blæser med samme RPM, om end den større køler larmer en smule mere. Thermalright HR-03 Rev. A ligger et godt stykke over Accelero S1 med Turbo Module samt Zalman VF1000-LED ved low (5 volt). Zalman kølerne ved high (12 volt) er testens mest højlydte kølere, og et lille hak over de to andre konkurrenter fra Thermalright og Arctic Cooling.

I køletesten er den primære konkurrent for Thermalright HR-03 Rev. A ved aktiv køling Accelero S1 med en 120mm blæser, og dernæst den mærkbart mere støjsvage konfiguration med Turbo Module samt Zalman kølerne ved maksimal køleevne. Ved passiv køling er der kun to konkurrenter, samt spørgsmålet om, hvor meget forskellen på op og ned betyder.