Side
« forrige 1 2 3 4 næste »
Gå til:
MSI PR200 YA
Af Thomas Eriksen | 30-01-2008 | 15106 visninger | 3 kommentarer
Beskrivelse part 2
Batteri.
På bærbare computere er batteri levetiden naturligvis en af de vigtigste faktorer, hvis ikke den vigtigste. I løbet af testen, har den hovedparten af tiden kørt på batteri, og uden at have målt levetiden præcist, har den en typisk levetid på 4 timer ved alm. brug med surfing og word skrivning. Dvs med det trådløse netværk slået til var 4 timer intet problem, og MSI PR200YA kommer som så mange andre bærbare med en nem genvejstast til at slå det fra, så man kan vinde lidt ekstra på steder, hvor man ikke har brug for trådløst netværk.
Vi har naturligvis også testet computeren lidt mere systematisk for at finde batteri levetiden. Vi har valgt at bruge battery eater til at måle levetiden og brugt den indbyggede funktion til, at belaste computeren maksimalt. Under testen var det trådløse netværk slået til og forbundet med routeren. Det gav et resultat på 1 time 34 minutter.
Derudover har vi valgt, at afspille en DVD film mens den kører på batteri. vi valgte derefter, at afspille StarWars III - Revenge of the Sith mens strømstyringen var indstillet til balanceret. Der blev foretaget 3 separate målinger og gennemsnittet udregnet. Resultatet var, at der gennemsnitligt var 2 timer og 15 minutter batteri levetid ved DVD afspilning, hvilket er ganske tilfredsstillende, da det tillader at se de fleste film til ende.
Cool detaljer
En ting som vi synes rigtigt godt om ved MSI PR200YA, er det HDMI stik, der er indbygget i computeren. Dette stik er den lille detalje, der gør denne computer anvendelig på flere områder. Fra kun at være en ultra transportabel bærbar computer bliver det jo lige pludseligt til et potentielt mediacenter, som kan sluttes til fladskærmen derhjemme eller hos en god kammerat.
En anden ting som vi har været glade for er, at det indbyggede netkort understøtter 802.11n (draft), som byder på større rækkevidde og højere hastigheder. Denne ekstra hastighed vil især komme dig til gode, når du overfører filer mellem computere, da de færreste af os har Internet forbindelser, der kan trække det maksimale ud af en 802.11g forbindelse. Det handler naturligvis ikke kun om hastighed, men også om rækkevide. Man kan nemt komme til at opleve problemer med 802.11 a/b/g routere i almindelige danske hjem pga mure, reoler og afstand, hvis betydning for signalet bliver formindsket med 802.11n (draft).