Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Nyheder

NVIDIA Lancerer Mobile CPU/Grafik HD Processor

Skrevet af Simon R. | 12-02-2008 16:25 | 2865 visninger | 8 kommentarer, hop til seneste
I forbindelse med den årlige Mobile World Congress i Barcelona, Spanien, har NVIDIA frigivet deres første CPU ved navn APX 2500. Den er rettet imod mobile enheder - handsets, smartphones og enheder fra UMPC til iPhone lignende produkter.

En egentlig CPU er det dog ikke, men derimod en "system on a chip" ("SoC") opbygning, som integrerer en ARM11 processor samt en GoForce grafikchip. Den kommer derfor med de vanlige visuelle egenskaber fra deres GoForce serier samt de mere CPU orienterede funktioner fra ARM.

Tilsammen kan de udføre anti aliasing, afspille samt encode HD matteriale (afspille 720p i H.264, MPEG-4 samt VC-1/WMV9 og encode 720p i H.264 samt MPEG-4) og opfylder både OpenGL ES 2.0 samt Microsoft Direct3D Mobile.

Grafikdelen kommer med en programmerbar pixel shader enheder og ligeledes programmerbare vertex og lightning enheder. De kan sættes sammen med 12Mpixel sensorer, og skaber dermed et kanon udgangspunkt for foto egenskaberne i de mobile enheder.

Produktet kommer desværre først på markedet i andet halvår 2008, men bliver allerede nu udsendt til de forskellige producenter af mobile enheder, så de første NVIDIA APX2500 baserede produkter kan komme på markedet i 3. kvartal 2008.

Baggrunden for denne mobile platform med integreret CPU/grafik processor er, at både AMD og Intel er på vej væk fra den traditionelle CPU fokus, og arbejder hen imod at være mere generelle processing firmaer, som vil udbrede X86 arkitekturen til alle markeder fra 0 watt og op.

NVIDIA er kendt for at lave gode strategiske beslutninger, og ser altså ud til at ville med på vognen, så Jen-Hsun Huang og hans tropper ikke bliver reduceret til "grafikkort producenten" i et marked, hvor arkitekturer og udregningsevnen spredes over diverse markeder, og ikke kun fra en prisgruppe til en anden indenfor samme marked.
#1
Juste(92)
Elitebruger
12-02-2008 20:32

Rapporter til Admin
Hmm det kan være det går videre så vi får 2 grønne CPU lejre og 1 blå (:
--
2.20 GHz Core 2 Duo -- 2GB Apacer DDR2 ram -- Club 3D GeForce 8600GT 512MB -- Logitech G15 & MX Revolution -- Creative Fatal1ty headset mmmm nice(:
#2
stock
Elitebruger
12-02-2008 21:04

Rapporter til Admin
læste en gang at dem der producerede flest CPU'er var Texas intruments. (mobiltelefoner ol) Dem der producerede flest grafikchips var intel.(onboard -) lidt overraskende Mig bekendt er TI røde ;-)
--
#3
Juste(92)
Elitebruger
12-02-2008 21:35

Rapporter til Admin
He Texas laver også scootere og lommeregnere XD CPU lejre.. ikke GPU... AMD = Grøn NVidia(?) = Grøn Intel = Blå ?
--
2.20 GHz Core 2 Duo -- 2GB Apacer DDR2 ram -- Club 3D GeForce 8600GT 512MB -- Logitech G15 & MX Revolution -- Creative Fatal1ty headset mmmm nice(:
#5
Ewowa
Mega Supporter
12-02-2008 22:38

Rapporter til Admin
AMD er sgu efterhånden blevet rød:P
--
//Ewowa
#6
JvT
Junior Supporter
13-02-2008 09:35

Rapporter til Admin
AMD: Rød(ATI) + grøn(AMD) = blå?
--
http://www.lyngbyfloorball.dk[...]
#7
ReneSDK
Guru
13-02-2008 17:35

Rapporter til Admin
#6 kan du ikke dine farveblandinger? rød + grøn = brun :)
--
P4 3.2GHz • 2GB PC3200 • 2x160GB • GeForce 6600GT 128MB - Znote 6214W • Core Duo 1.6GHz • 1GB PC5300 • 60GB • GeForce 7600Go 512MB
#8
Juste(92)
Elitebruger
13-02-2008 20:05

Rapporter til Admin
Må være enig med Rene (: Man kan da ikke blande to farver og få en af grundfarverne? Hmm hva så hvis Intel og Nvidia fusionerer? blå + grøn? XD efterhånden udviklet sig til en farve-debat (:
--
2.20 GHz Core 2 Duo -- 2GB Apacer DDR2 ram -- Club 3D GeForce 8600GT 512MB -- Logitech G15 & MX Revolution -- Creative Fatal1ty headset mmmm nice(:
#9
crucial-kid
Nyhedsredaktør
13-02-2008 23:45

Rapporter til Admin
Jeg tror bare i er farvede... Nå anyway NVIDIA's APX2500 SoC processor er faktisk ikke så ringe endda. Ifølge Engadget, kan den køre Quake III. Ahh yeah! http://www.engadgetmobile.com[...]
--
Mvh. Thomas Christensen
--
Sidst redigeret

Opret svar til nyheden: NVIDIA Lancerer Mobile CPU/Grafik HD Processor

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning