De startede ud med Samsung's SSD-controller, men nu udfordrer Corsair ærkerivalen OCZ og deres succesrige Vertex SSD-harddisk med en ny Extreme serie.
Corsair udfordre OCZ med deres egen medicin, den berygtede Indilinx Barefoot SSD-controller, som med sin lavere pris end Intel og Samsung's SSD-controllere har bragt konkurrencedygtige SSD'er til lavere prisgrupper. Sammen med Samsung MLC NAND-chips skal Corsair Extreme Series udfordre OCZ's Vertex SSD-harddisk.
Denne kombination hæver den maksimale burst overførselshastighed fra 220 MB/sek til 240 MB/sek for den maksimale læseoverførsel sammenlignet med Corsair's eksisterende performance serie, som benytter en Samsung SSD-controller og NAND-chips. Den nye Extreme Series taber derimod 10 MB/sek i den maksimale skriveoverførsel. Ligesom OCZ Vertex kommer Corsair's Extreme Series med 64MB buffer.
Hidtil har de interessante modeller befundet sig i forskellige segmenter af SSD-markedet, men med Corsair Extreme Series positionerer Corsair deres nyeste model direkte overfor OCZ, og tilbyder et alternativ i samme prisgruppe.
OCZ lader sig dog ikke sådan udfordre, og har allerede opdateret Vertex serien med nye Vertex Turbo modeller, som benytter samme SSD-controller og NAND-chips som de første Vertex modeller, men med specielt udvalgte chips hæver hastigheden fra 230/135 MB/sek læs/skriv-overførsel til 240/145 MB/sek.
Der er endnu ingen oplysninger om pris, men vi kan forvente priser, som ligger imellem OCZ's Vertex og Vertex Turbo. Corsair Extreme Series kommer i tre varianter med 32GB, 64GB eller 128GB lagerplads, så OCZ har fortsat 250GB modellen udenfor Corsair's rækkevidde.
|
Corsair Extreme Series |
Corsair Performance Series |
OCZ Vertex |
OCZ Vertex Turbo |
Kapacitet |
32, 64 og 128 GB |
64, 128 og 256 GB |
32, 64, 128 og 256 GB |
32, 64, 128 og 256 GB |
Controller |
Indilinx Barefoot |
Samsung controller |
Indilinx Barefoot |
Indilinx Barefoot |
Chips |
Samsung MLC |
Samsung MLC |
Samsung MLC |
Samsung MLC |
Buffer |
64 MB |
128 MB |
64 MB |
64 MB |
Maks læs |
220/220/240 MB/sek |
220/220/220 MB/sek |
230/230/250/250 MB/sek |
240/240/270/270 MB/sek |
Maks skriv |
135/135/170 MB/sek |
180/180/180 GB/sek |
135/135/180/160 MB/sek |
145/145/200/210 MB/sek |