Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Internet \ Netværk
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Forstærke netværk på 1. sal

Af Maxibruger SEOMaster | 16-02-2021 12:04 | 1104 visninger | 19 svar, hop til seneste
Hej Jeg er i den situation, at vores trådløse router ikke kan spytte signalet op på 1. sal, så jeg vil høre hvad vi skal gøre, for at det bliver bedre? Routeren hænger ellers næsten midt i stueetagen oppe under loftet, men den kan ikke spytte signalet ned i den anden ende af huset oppe på 1. sal. Er det ikke noget med, at de der WiFi Extendere er noget møg, så man skal helst trække et kabel op på 1. sal og sætte det til en anden trådløs router, der så sender et signal ud deroppe? Jeg er meget grøn på det her område, men har mod på at kaste mig ud i det, men hvad skal jeg gøre/kigge på? Det er ingen problem med at trække kabler rundt, da der er taget højde for det da vi byggede.
--
Sidst redigeret 16-02-2021 12:04
#1
PeterAA
Guru
16-02-2021 12:10

Rapporter til Admin
Vil anbefale et lille MESH netværk med dette sæt fra TP link. Det findes i både 1-2 og 3 pack. https://www.tp-link.com[...] Vi har det installeret fordi der INTET signal var i kælderen og der havde vi et par rum der blev brugt meget (gaming og drengeværelse), nu har vi total hurtig motorvejs netværk via den enhed jeg kablede der ned til.
--
9900K, Z390 AORUS Master, 2080TI Gaming Trio, 16GB-3600mhz, 1TB m2SSD,ML240RGB,650W SupernovaG+,Core P3 Snow edition https://imgur.com[...]
#2
Colaplus
Guru
16-02-2021 12:11

Rapporter til Admin
Du får afgjort det bedste resultat ved at trække et kabel hen til lokale Access Points der hvor du har brug for bedre forbindelse. Alternativt kan du undersøge om du kan 'nøjes' med en WiFi-repeater, eller noget mesh netværk som #1 nævner.
--
Desktop: MSI Gaming 5 Z97 | Intel Xeon E3-1230v3 | 12GB DDR3 | RTX 2080
#3
Bundy
Giga Supporter
16-02-2021 12:13

Rapporter til Admin
Såfremt at din nuværende router også har Ethernet switch, ville jeg købe sådan et her: https://www.avxperten.dk[...] Den har en POE injector med, så får strøm via ethernet kabel, og nøjes med at trække et kabel til den. Der er også beslag med til at hænge den på væg og loft. Sæt den op til at wifi hedder det samme som dit nuværende wifi, og hæng den op et passende sted. Det eneste negative jeg har at sige om ubuquti er det det er sådan semi-enterprise, så det software man skal bruge til at konfigurere den er møntet på at man har et stort netværk og kan være lidt svært lige at gennemskue den simple ting man skal gøre - Måske andre kan rette mig der og der bare er noget jeg ikke har forstået. Udover det synes jeg at de virker perfekt.
--
Hvis du kan læse dette, har du tabt.
#4
jhc9817
Maxi Supporter
16-02-2021 12:13

Rapporter til Admin
Kan tilslutte mig #1 - har samme og det fungerer bare.
--
#5
Duckman
Giga Nørd
16-02-2021 15:21

Rapporter til Admin
Enig med #3. Et Unifi access point er vejen frem. Wifi extendere er noget skrammel. Det er mesh netværk også, sammenlignet med et rigtigt netværk med kablede access points - Men mesh er dog væsentligt bedre end wifi extendere. Helt generelt, så er ALLE former for trådløs kommunikation mindre stabilt og mere udsat for udfald, forstyrrelse og fejl, end en kablet forbindelse. Og så er det sådan set lige meget om vi snakker en trådløse ringeklokke, netværk eller en mobiltelefoni. Vi kan dog godt allesammen blive enige om at det ville være træls at have et ethernet kabel i røven af ens mobiltelefon - Men vi kender også allesammen, at der stadig er situationer hvor selv en almindelig samtale på en mobiltelefon falder ud - Selv i 2021. Derfor - Brug altid en fast kablet forbindelse, alle de steder hvor det giver mening. Trådløse forbindelse skal bruges til at give mobilitet - Det er en fejltagelse, at folk tror at trådløse løsninger er velegnede til at man kan være doven, og slippe for at trække et kabel. Eller jo, det kan man da godt - Men så ender man altid op med en dårligere, og mindre stabil løsning.
--
Whatever
#6
Dragonheart
Guru
16-02-2021 17:52

Rapporter til Admin
Wifi repeatere og MESH kan være rigtig gode hvis det anvendes korrekt. Det er det i min erfaring bare rigtige mange der ikke gør. Det sætter fx repeateren der hvor der mangler wifi istedte for midt mellem dette punkt og hovedrouter og bruger tingene "out of the box" uden at sætte det ordentligt op Men siden det ikke er et problem at trække et kabel ville jeg anbefale du gjorde det og så satte et accespoint op i den ende af huset der mangler wifi. Med samme kode og netværksnavn som dit nuværende. Kablet bør være et cat6a UTP fra en anderkendt leverendør eller cat5e (hvis førstenævnte ikke er fleksiblet nok til den vej det skal trækkes. Du kan afsluttet det i hver ende med LK Fuga udtag. Mht specifik Ap er der fler at vækge imellem fra fx Ubiquity og Tp-Link. mm I prisklasser 400-1000 kr for det jeg forestilelr mig du har brug for. Hvis den router du har er udstyret med eksterne antenner kan du også prøve at vingle anternne anderledes for at ændre signal styrken i visse retninger ( antennerne skal stå vinkelret på de retninger signalet skal bruge i)
--
#7
SEOMaster
Maxibruger
16-02-2021 23:43

Rapporter til Admin
Hej alle Tak for jeres svar. I skriver mange ord som jeg ikke forstår en hujende fis af, men jeg er enig med jer i, at jeg skal trække et kabel. Jeg stoler ikke nok på et trådløst signal, så et kabel skal trækkes. Men skal jeg vælge den som #3 anbefaler? Jeg har fået anbefalet det mærke nemlig, det er også det vi har ude på arbejdet, så det var lidt sjovt. Eller skal jeg lave et Access Point med et kabel? Det er måske et Access Point med den som #3 foreslår. Den ser fed ud, og nice man kun skal have ét kabel i enden af den. Jeg aner dog ikke noget om min nuværende router også har Ethernet switch. Det er bare en standard router fra der hvor vi får internettet fra. Jeg mener det er Waoo. Hvordan tjekker jeg, om den har Ethernet Switch? Og hvis den ikke har det hvad gør jeg så? #6 du nævner noget med nogle specielle kabler? Er det så vigtigt? Ellers havde jeg bare købt 30m kabel fra Harald Nyborg, men de skriver også det er Cat6. Ved dog ikke om det er godt? https://www.harald-nyborg.dk[...] At jeg skal afslutte hver ende med LK Fuga udtag? Er det noget udtag i væggen eller? Jeg havde regnet med, at dette Access Point bare kom op over loftspladerne at stå med et kabel i. Er det ikke OK?
--
Sidst redigeret 16-02-2021 23:46
#8
Lupine
Semi Supporter
17-02-2021 00:21

Rapporter til Admin
#7 Se om din router har flere netværksudgange - har den det - har den formentlig en switch. Kablet du kigger på er fint. Accesspunktet skal monteres i loftet - ikke noget fyfy med at smide det op over loftet. Istedet for #3 vil jeg købe direkte ved Ubiquiti. Så kan du få Wifi6 udgaven der er på lager - har selv købt 2 stk ved dem onsdag aften - havde dem fredag eftermiddag. https://eu.store.ui.com[...] Derudover 1 stk af dem her: https://eu.store.ui.com[...] Derudover mangler du et kort netværkskabel fra din Waoo router til poe adapteren.
--
#9
SEOMaster
Maxibruger
17-02-2021 13:15

Rapporter til Admin
#8 Og hvis den ikke har flere netværksudgange, hvad gør jeg så? Den har nogle porte der er nummeret 1 til 5 som man kan sætte et netværksstik i, jeg ved ikke om det er det? Men den har kun én port, hvor der er markeret med WiFi/Globus. Det er nok der internettet kommer ind fra modemmet tror jeg? Eller hvad ved jeg. Hvad betyder det, at den skal have en switch? Og hvis de porte med 1 til 5 ikke er netværksudgange, hvad gør jeg så? Hvorfor er det "fy fy" at pille en troldtekt plade ned og stille Access Point deroppe? Skal der virkelig skæres hul i pladen så den kan være i det? :D Det er vel noget med forbindelsen at gøre, og næppe noget med brandfare, eller? Fedt med forslag. Så jeg skal købe 1 stk. UniFi 6 Lite Access Point som jeg hænger op i loftet. Der går et kabel fra det Access Point på 1. sal og ned i den PoE Injector, 802.3AF som så forbindes til routeren i én af de ekstra netværksudgange? Og et kort kabel fra Waoo router til PoE Injector? Begge kabler kan jeg fint købe fra Harald Nyborg? Hvad med opsætningen? Er det "out of this world" svært for en netværks-rookie eller findes der god nok hjælp på YouTube fx?
--
Sidst redigeret 17-02-2021 13:15
#10
SEOMaster
Maxibruger
17-02-2021 14:21

Rapporter til Admin
Og forresten #8 hvorfor vil du foreslå dem du linker til, fremfor de andre i #3? Ny spørgsmål: Hvad gør jeg hvis vi har brug for 2x Access Points to forskellige steder i hytten? Er det så 2x Access Points og 2x PoE Injectors? PoE Injectors er dem der gør sådan, at der kommer strøm igennem netværkskablet, ikke?
--
#11
Duckman
Giga Nørd
17-02-2021 14:31

Rapporter til Admin
#9: NEJ! Du må ikke købe kabler i Harald Nyborg! Det er næsten helt sikkert CCA kabler. "Cobber Clad Aluminum". Det er noget skrammel. Det SKAL være kobberkabler (CU). Altid. Men især til PoE applikationer er det ekstremt vigtigt at du bruger kobber kabler. Aluminium har højere modstand, hvilket både kan give driftsproblemer, men i værste fald kan det starte en brand. Køb altid kobber netværkskabel, fra en respektabel forhandler.
--
Whatever
#12
Dragonheart
Guru
17-02-2021 14:46

Rapporter til Admin
Som #11 er ind på. Lad kabler fra Harald Nyborg være. Det er ikke cat6 godkendt (det kan man ikke med CCA kabler) selvom de skriver det er. Og da det skal installeres i huset og ikke er sådan lige til at fjerne ved fejl er et korrekt godkendt kabel vigtigt. Avcables.dk og andre har i 0,5-50m eller deromkring. Vælg cat6a UTP me dkobberledere med færdigmonterede stik hvis du ikke vil rode med at sætte udtag op. VIl du gerne sætte udtag op - dvs montere det mere "permanent" så skal du køebe seperat kabel i metermål + udtag og connectorer(det er lidt mre pro løsning men krøve rogså mere af dig) Og som andre er inde på. har din udbyders router flere LAN porte har den sandsynligvis indbygget switch. Citat Så jeg skal købe 1 stk. UniFi 6 Lite Access Point som jeg hænger op i loftet. Der går et kabel fra det Access Point på 1. sal og ned i den PoE Injector, 802.3AF som så forbindes til routeren i én af de ekstra netværksudgange? -> Korrekt. Accespoint (AP) kan du sætte op med en app på din mobil på få minutter. Easy Peasy. Sæt op med flg indstillinger: - Samme netværksnavn og kode som dit eksisterende wifi - Kanalbredde 80 på 5 Ghz - kanalebredde 20 på 2,4 GHz - kanalvalg auto #10 Lite 6 modellen er en nyere variant end den i #3. Det er nok derfor han anbefaler den. Og ja. skal du have flere APer skal du have flere POE injectorer da det er dem der giver strøm. Alternativt kan du få et ethernet switch med flere udtage der har POE indbygget. Det bruger man ofte hvis man skal have flere APer op. For at reducere antallet af "bokse" man skal have stående. Koster dog også lidt mere. Spørg os evt her i tråden hvis du oplever problemer :-)
--
#13
SEOMaster
Maxibruger
17-02-2021 17:24

Rapporter til Admin
Tusind tak for at skære det lidt ud i pap! Hvis ikke jeg kan bruge netværkskabler fra Harald Nyborg, er det så sådan et her fx? De hedder i hvert fald Cat 6a U/UTP: https://www.av-cables.dk[...] - men jeg ved ikke om det er dem med dobbeltledere og færdigmonteret stik, eller hvad der menes med det? Dog skriver de det er "Indvendigt ledermateriale: CU kobber. (Ren kobber)" så det er vel godt? Jeg tror ikke vi vil lave udtag, men bare have det monteret så "nemt" vi kan. Vores router hedder Icotera i4850-00 og der er en vældig masse porte bag på :D https://icotera.com[...] Og fint, jeg køber 2x AP og 2x PoE Injectors fra det forslag i #7 som er den nyeste model? Og nå ja, hvorfor er det at AP skal monteres i loftet/væggen og ikke kan ligge over en loftsplade fx?
--
Sidst redigeret 17-02-2021 17:25
#14
Dragonheart
Guru
17-02-2021 17:51

Rapporter til Admin
#13 Yes. Kabel du linker til overholder "miniminskravene" til dit behov ud fra beskrivelsen. det var testefejl fra min side. mente "kobberledere". Et cat 5e/6/6a/8/8.1 må kun anvende rent kobber i kablet. Der er også en lang række andre krav men rent kobber er et af de vigtigste både ud fra mekaniske men også elektriske betragtninger. Lite 6 er ubiquitis nyeste Lite model ja. De har også en LR 6 model som er bedre i nogle situationer - specielt mht rækkevidde men også dyrere og sjældent nødvendigt. Med lite modellen vil du kunen trække 400-600 mbit/s tæt i samme rum med fx de fleste mobiler eller bærbare. Det ser ud til du vil kunne tilslutte 4 enheder (pcer, APer, switches etc) til sin router. Så det er fint til de 2x AP du vil købe. POE injectoren behøver ikek være fra Ubiquiti. den skal blot overholde den POE standard Lite 6 APet behøver. Loft el- vægmontering "i det fri" i rummet er bedst. Hvis du ligger dem "oppe på loften" pegende nedad mod rummet kan det også gøres. men vær opmærksom på det kan blive varmt på loftet om sommeren. Og så kan loftplader være lavet i mange forske ting. Er det gipsplader, glas eller træ plader begrænser det kun signalet meget lidt. Men er pladerne i beton bremser det signalet mere (mener dog kun det er troltekt plader der er med beton).
--
Sidst redigeret 17-02-2021 17:55
#15
Dragonheart
Guru
17-02-2021 18:05

Rapporter til Admin
#14 tillæg De er dog lavet til at kunne bruges i temperaturer fra -30 til 60 grader celcius. Så det burde ikke være et problem oppe på loftet i DK.
--
#16
SEOMaster
Maxibruger
17-02-2021 19:23

Rapporter til Admin
#14 Det er jo bare fantastisk med din hjælp. Tak. Jeg køber de netværkskabler fra AV-Cables så. Og så tager jeg den nye Lite 6, da jeg tror det er rigeligt. Vi har fundet ud af, at vi skal have to AP'er, så det bliver 2x AP og 2x PoE Injectors. Så bestiller bare samlet fra deres EU-shop. Med mindre de sender fra UK, så har jeg ikke lige undersøgt. Ved nærmere eftertanke er det nok dumt at gemme dem væk oppe under loftspladerne, så de bliver bare monteret i loftet. Det skal sgu virke. Så langt så godt. Bestiller det i morgen. Nu skrev du, at jeg kan sætte det op med en app. Der har Ubiquiti vel en app udviklet som jeg kan bruge til det, og indstille med de settings du skrev i #12?
--
#17
Lupine
Semi Supporter
17-02-2021 20:15

Rapporter til Admin
#16 De sender det fra Tjekkiet. Kan se at du har fået svar på de andre spørgsmål. Ja de har lavet en app: Unifi Network.
--
#18
Dragonheart
Guru
17-02-2021 21:21

Rapporter til Admin
#16 Ja som #17 skriver så har du appen. Ifølge UIs instruktioner skulle det være meget let. Mener også der er en youtube video.
--
#19
SEOMaster
Maxibruger
18-02-2021 09:38

Rapporter til Admin
Jeg vil gerne lige benytte lejligheden til at sige mange tak for hjælpen og jeres tid :) Vi har bestilt 2x AP UniFi 6 Lite 2x PoE Injector Alt sammen fra EU Store ved Ubiquiti Networks. Bliver spændende om vi kan forstå at sætte det op. Ellers må vi på YT eller herind. Tak :o)
--
Sidst redigeret 18-02-2021 09:38

Opret svar til indlægget: Forstærke netværk på 1. sal

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning