Hej alle
Jeg har en n x n logisk matrix (0 eller 1 i alle indgange), hvor alle rækker og søjler har mindst én indgang med værdien 1. Findes der en funktion (jeg taler matlab’sk).. eller kan nogle komme med hints til hvordan jeg selv kan skrive et script?
Opgaven er at udvælge n indgange hvor værdien er 1 og ændre denne værdi til 2 sådan at alle rækker og søjler er ’udvalgt’. Dvs. i første række skal en indgang med værdien 1 ændres til 2 – dette gøres også i anden række, men det må ikke være i samme søjle som den udvalgte indgang i række 1 – osv. med de andre rækker.
Matricen er konstrueret på en sådan måde at dette ALTID kan lade sig gøre. Der er muligvis flere løsninger, men jeg skal blot bruge en enkelt. Fx har identitetsmatricen kun een løsning mens en all-ones matrix har n! løsninger.
--